Påskesøndag og solen skinner, fuglene fløjter og foråret ligner næsten sommer. Og så kan man undre sig over hvorfor man sidder herinde i skyggen, foran pc'ens flimrende skærm og surfer rundt i cyber, når den virkelige verden med alle dens vidunderligheder venter lige over dørtærsklen. Den lune terrasse venter jo blot på mig med en god bog og et koldt glas hvidvin, naturligvis behøringt indsmurt i faktor 10....altså mig.
Men nej, man sidder her og læser diverse net-aviser og opsluges af alverden vold, krig og ulykke. Det kan skræmme at læse hvor lidt vi har fjernet os fra ur-mennesker...eat or be eaten! Men ikke destomindre er det sådan en verden vi skal skærme os imod. Intet nyt i det.
Det kan dog undre at vores nyheder i disse dage fyldes af artikler om et kærestebrud. Her taler jeg naturligvis om det unge kendispar Amalie og Peter, som for alvor blev kendte da de udøvede deres lagengymnastik på Tv3 i den bedste sendetid. At være kendte på det og kunne føje dette til sit cv, som bedste evne, må dog føles en smule fattigt i min verden. Men nu handler det egentlig ikke om hvorvidt, jeg synes om Amalie og Peter, men mere om den eksponering de får i diverse medier. Hvorfor er det så pokkers spændende at de er slået op?
Jeg har aldrig rigtigt forstået, hvordan man kan skabe et følelsesforhold til folk (kendte) man ikke kender personligt. Og jeg forstår slet ikke hvordan disse historier kan nå på toplisten af de mest læste artikler. Er danskerne blevet så sensationshungrende at de hellere vil savle over kendissernes ulykke, end forholde sig til de mennesker, de rent faktisk kender?
Det fører mig tilbage til solen, som jeg nu vil gå ud og nyde og ønske alle en dejlig påskesøndag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar