Dette er en evne vi har besiddet i århundreder, men vi tilegnede os den af helt andre årsager. Vi havde i tidernes morgen, da verden endnu var ny, brug for at læse kropssproget på vores nyfødte børn, om de var sultne, trætte, sunde og raske osv. Det skal vi naturligvis også i dag, men i dag har teknologi overtaget meget af det, vores instinkter skulle fortælle os før. Men vi besidder dog stadig evnen, selvom vi ikke har den til meget nytte nu og derfor har vi måtte finde nyt at tolke på.
Vi tolker nu på vores mænd, kærester, veninder, kollegaer og hvorledes de handler og agerer. Lad mig her give et par eksemper på hvor slemt en kvinde, inklusiv mig selv, kan tolke og mistolke en situation.
En kvindelig kollega står og snakker længe med en anden kollega, de står og hvisker tæt med lidt med fortrukne, panderynkede miner. Idet du nærmer dig hører du den ene sige "Shyyyy"... og alt bliver stille idet du passere dem!
De fleste kvinder har nu allerede på dette tidspunkt tolket, at kollegaerne sladrede om vedkommende, og sikkert ikke skænket det en tanke, at det blot kunne være noget meget fortroligt imellem 2 mennesker, som ikke ønskes yderligere delt. Mænd ville have set situationen anderledes og sikkert tænkt, eller endnu bedre, sagt om de ikke skulle til at bestille noget!
En kvinde har flirtet med en mand et stykke tid, med mange, lange mails, søde sms'er, både morgen middag og aften, men pludselig kommer de ikke så ofte.
Jeg ved godt at dette er sat meget genereliserende og sort/hvidt op, men jeg tror at det ligger så dybt i de fleste kvinder at de slet ikke selv bemærker det. Det ligger netop i vores instinkter og lader sig derfor ikke ændre så nemt, bevisthed eller ej.
Skal vi så ændre denne adfærd? Nej det mener jeg bestemt ikke vi skal, for det er selvsamme adfærd, der giver kvinder en stærk intuition og den gode empati.
Men vi skal måske nærmere lære at acceptere at vi, mænd som kvinder, ikke er ens og aldrig bliver det! Vi skal ikke tale med samme tunge og agere på samme måde, men vi skal lære at forstå hinandens sprog.... Også det usagte!
Jeg lærer aldrig at forstå, hvorfor han ikke iler til mobilen, hver eneste gang han hører det mindste bib i håbet om at jeg sender en besked eller hvorfor han ikke længes sukkende efter at hører min stemme hvert eneste sekund døgnet rundt. Hov stop....nu tolker jeg vist, for jeg ved jo i reglen ikke om han tænker det samme om mig!
Kan jeg lærer at accepterer det? Ja, når den dag kommer, så tror jeg at jeg er bedre rustet til at tillade mig selv at være kvinde, med alt det indebærer....og ham at være mand!
Misunderstood
Ingen kommentarer:
Send en kommentar