Be My Valentine?

Hvis det skulle have glippet din opmærksomhed, så er Valentinsdag lige om hjørnet og selvom den ikke er en "indfødt" tradition, lader det til at danskerne har taget imod den. Dette er til trods for de mange protester, om at det er en smart amerikansk opfindelse, for at øge salget af blomster, kort og bling bling, til at smyge om en kvindes hals. Og sådan er det da sikkert også startet i tidernes morgen, på lige fod med mor's dag og halloween, som også begge er af amerikansk oprindelse, med gaveregn og udklædning til stor profit for butikkerne.

Men hvorfor er disse dage mere forkastelige at fejre end så mange andre? Vi fejre jo med glæde Jesus fødsels, selvom vi ikke tror på ham, men sætter en lille rødklædt tyk mand i stedet, for at have en undskyldning for at fortsætte. Vi fejre påsken, igen i Jesus navn, men har udskiftet det makaber billede af en korsfæstet mand med blødende hænder, med små fluffy kyllinger og lam, så vi stadig med god samvittighed kan sige, at vi har fortjent disse arbejdsfri dage. Jeg forsøger ikke at revse nogen, for jeg er ikke selv den mest ihærdige kirkegænger, så længe der ikke er nogen der skal giftes eller er døde, og i Danmark er det i øvrigt næsten mere populært at lade sig skille, end det er at blive gift eller dø!

Nå, men tilbage til Valentinsdag, som jeg faktisk for første gang EVER, har tænkt mig at fejre, til trods for at jeg har haft muligheden adskillige år. Og nu tænker du måske, at det er noget mærkværdigt noget, når nu jeg er single og slet ikke har nogen kæreste at købe roser og hjerteformet vingummi til, men hvem siger at man skal have det? Jeg behøver ikke en kæreste for at vide at kærlighed, er noget af det smukkeste der kan ske for mig og jeg nok altid vil stræbe efter dens kærtegn og beruselse, som den love-addict jeg er. Jeg er på sin vis bedøvende ligeglad med hvem, hvad og hvor Valentinsdag er opfundet og hvem, der profiterer herpå, så længe jeg synes budskabet er smukt og der ikke indføres købetvang af røde langstilkede roser.

Som de fleste andre kvinder, elsker jeg naturligvis at blive begavet med blomster, hvilket i øvrigt ikke sker for tit, men jeg vil faktisk på denne dag sætte langt højere pris på hyldesten til kærligheden, ved kys, knus og kærlige ord, for de visner aldrig i mit hoved eller mit hjerte. Dem kan jeg finde frem ligeså mange gange jeg skulle lyste til, hvis de altså gør indtryk nok til at fremkalde af hukommelsens gemmer..... Men de er der faktisk allerede og dem vil jeg hive frem i morgen og lade dem gennemstrømme mig, mens jeg hylder det jeg evigt søger og aldrig kan få nok af... Dig!

I'm Your Valentine...!