Når det gælder om at sælge sig selv, skal man altid fremhæve sine bedste sider og yde de mindre gode et minimum af opmærksomhed, hvilket kan være svært, når man ikke har så pokkers meget gående for sig. Men så kan man jo altid vælge at pynte lidt på tingene eller blot lade intentionerne være det, der kendetegner sin identitet og lade som om man er en anden, mens man håber på at ingen opdager det virkelige jeg.
Jeg ved godt at mænd er bedre til at bedømme afstande, længder osv. på grund af deres veludviklede tunnelsyn, men derfor kan vi kvinder dog sagtens spotte når de usikre mænd har lagt 5-10 cm til deres højde, med mindre den er målt, iført stiletter. Men sådan noget går rigtige mænd jo ikke i, vel?! Desuden betyder det ikke så meget for os, om højden er passende, som I sjovt nok alle ønsker over de 180 cm, men mere om dette selvsyn, stemmer overens med virkeligheden.
De mænd, der betragter det som et kvalitetsstempel at dyrke en eller anden form for ekstremsport, som kan booste deres maskulinitet, får mig blot til at undres om de mangler andet end dåbsattestens bekræftelse på, at de har XY-kromosomet. Jeg indrømmer at det bestemt er at foretrække at en mand har andet at gå op i, end perverteret netporno og datingsider, men lad nu igen realiteterne tale deres tydelige sprog, inden i fremstiller jer som testosteron-bomber . Jeg bliver jo heller ikke bjergbestiger, blot fordi jeg i 1. klasse besøgte himmelbjerget og stadig har den graverede stok, som jeg iøvrigt købte for min mor's penge i souvenir-butikken, som bevis derpå, vel?!
Sjovt er det når visse mænd forsøger at appellere til vores bløde side, med de sødeste intentioner om tosomhed og fremtidige drømme, om candle-light dinners og sætter det store knæfald i sigte. Her er disse mænd kløgtige nok, til at undlade at gøre sætningen færdig og blot lade slutningen forblive i det uvisse og i deres tanker, men her er, beskrevet i parentes, hvad de ikke siger højt:
Jeg elsker en god middag efterfulgt af en biograftur (Hvis altså du betaler!)
Jeg vil gerne skabe et fælles hjem med dig (Så længe du selv betaler!)
Jeg vil giftes med dig (Så længe du selv betaler!)
Jeg er ikke utro (når du betaler!)
Jeg elsker dig (så længe det betaler sig!)
Jeg betaler (en anden gang!)
Ahhh, Tina. Nu lyder du bitter og forsmået, på de kære mænd, men der tager I fejl. For selvom jeg har betalt min pris (and then some), så er det jeg har beskrevet ovenfor, ikke en mand, men en misbruger der evigt vil søge sit fix. En rigtig mand, er i mine øjne ham, der rent faktisk ikke behøver at finde sin identitet i hans uopnåede drømme, hvad han ville præstere, hvis det ikke var for 1000 undskyldninger eller have mine almisser, for at få en hverdag til at hænge sammen. Det er ham, der kan se sig i spejlet og lide det han ser og så kan han være nok så almindelig og ordinær af udseende og profession, for han har ikke behovet for andres anerkendende blikke for at føle sig tilstrækkelig. Han besidder noget, som man ikke kan købe eller charmere sig til, nemlig integritet og det er det, jeg som kvinde elsker!
Hvis han så rent faktisk ER højere end de 180 cm, har ordet i sin magt, et job han elsker og det mest forførende blik, må betragtes som ren bonus!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar