Nedfaldsfrugt....

Hvor finder man sig en mand? Sådan en stabil, kløgtig og ganske uimodståelig én af slagsen, som selvfølgelig anser mig, som den smukkeste og dejligste kvinde og hvis største drøm, er at vågne op med halvdelen af min hårpragt i munden, mens han nyder synet af gårsdagens udtværede make up?! Sådanne mænd hænger vist ikke på træerne, for selvom der findes masser af singlemænd i vores lille Danmark, finder jeg det stadig sværere, i takt med at antallet af mine årringe stødt stiger for hvert år (de bedste er jo som regel taget). Det kan selvfølgelig også være at jeg er for krævende, selektiv og satser helt forkert, og selv vælger at træde den længste og mest kuperede, snørklede sti til kærlighedens destination?!

Der findes efterhånden et utal af dating-sider, som alle har det til fælles, at skabe rammer for dem, der har fundet ud af, at visse ting i livet er sjovere når man er to, og de stiler hver især imod forskellige målgrupper, alt efter hvilke krav, ønsker eller præferencer man har. Der findes sider for landmænd, de intellektuelle, forretnings-folket, kæledyrs-ejerne, de lystige, de grimme, de tunge, ja selv de gifte og selvom jeg kun selv har benyttet de knap så kassetænkende af slagsen, kan jeg nok betegnes som øvet og jomfruelig på samme tid.

Øvet, fordi jeg nu ved, hvorledes denne verden fungerer, (eller ikke gør) og jeg har en idé om hvordan andre beskuer den (og i særdeleshed mig), igennem de lyserøde datingbriller, når de søger med lys og lygte, efter den næste eneste ene. Jeg kender gamet og ser hvor vigtigt det er, at sælge sig selv godt, når man håber på at blive spottet af ham, der der endnu ikke har været klar over din eksistens, som hende han ikke kan leve livet uden. Erfaren nok til at vide, hvilke værdier jeg finder vigtige og hvad der sætter dette hjerte i brand.

Jomfruelig, fordi jeg endnu aldrig har fundet en kæreste på et sådan site, og aldrig har taget skridtet til sælge mig selv, med en beskrivende profiltekst, hvor jeg fortæller om min hang til hygge og god rødvin. Så jeg kan jo undre mig over, hvorfor jeg så vælger at oprette en profil, med et marcipan-filtreret, dog vellignende billede, et fantastisk intetsigende nickname og med præcis så sparsomme oplysninger, at man efter endt læsning, ikke er blevet en skid klogere?! Endnu mere forunderligt er det at jeg ikke søger noget, hverken kæreste, date eller flirt, hvilket jo i sig selv er en modsigelse til min tilstedeværelse og som dog også overrasker de fleste, som finder modet til at invitere, til et eventuelt møde.

For selvfølgelig vil jeg gerne have en kæreste, en livsledsager, en mand, som jeg kan kalde min bedre halvdel, men jeg har ikke lyst til at være den plukkemodne frugt, som frister en tilfældig Adam og han kan veje og måle, finde køn nok, sød nok eller bare en passende trøstesnack. Så hellere overmodnes, satse på Murhy's lov og med saftsprøjt og buler i panden til følge, lade mig dumpe ned i hovedet på ham og håbe på at mit lettere forslåede og uperfekte skind, stadig vækker en livslang appetit, selvom trætoppen vrimler med fristende, rød frugt.

Jeg tror dog faktisk at datingsites virker, hvis man vitterlig søger en kæreste eller en date, hvilket jeg har set med selvsyn en flere gange, som fx. hende der nu venter barn med sin netdate og hende der netop er blevet gift med sin netdate og jeg kunne blive ved. Men jeg har endnu ikke min mand og benytter derfor den del af datingverdenen, jeg finder sjovest og kan beherske, nemlig bloggen på Onlylove.dk, som ikke lænser min pengepung og som henvender sig til alle...... Selv nedfaldsfrugt, som mig!

To The Only Love!