Selvom mine drømme til tider føles, at række efter stjernerne, er de så ganske uskyldige og jordnære, at det for andre, er de rene bagateller og selvfølgeligheder, som ikke er værd at sende mange tanker efter og jeg kan med undren og en anelse misundelse, ikke begribe at de negligeres?! Jeg drømmer ikke længere om materielle ting, som den nye VW Passat, der ville stå godt til min nye håndtaske, det fede LCD-tv, der med et smukt design, kunne erstatte det gamle husalter, selvom det sjældent er tændt og jeg drømmer ikke om rejser til fjerne destinationer, hvor solen kunne brune den vinterhvide hud, mens jeg bestiller den næste strawberry daqueri, med ordene "keep'em comming". Ikke at alle disse ting ikke, på hver sin måde, er lækre, men de er dog blot nice to have og har ikke førsteprioritet i mit indre Utopia, hvor mine need to have er af ganske anden karakter.
Og nu kunne jeg jo godt fortælle, med de mest maleriske ord og synonymer, hvad det præcist er, jeg misunder alle jer andre, men det er her jeg skal tie og tøjle tungen, bag de lettere, skæve tænder i undermunden. For hvis det er meningen, at jeg skal nå stjernerne og opfylde mine drømme, i dette liv, sker det alligevel ikke ved at jeg kaster dem for andres fødder, med chancen for at de bruges som dørmåtte eller blot bliver overset i deres beskedne form og manglende højde. Ingen lotto-gevinst kan købe mig disse drømme, ligeså lidt som nogen anden end mig, kan definere hvilke drømme, der er værd at stræbe efter og kæmpe for at opleve i dette så korte liv, selvom det bliver svært at realisere uden en vis udefrakommende indvirken.
Forskellen ligger måske i, at så snart drømmene er sendt ud af hovedet, ned på skrift eller sagt højt, bliver de for modtageren til forventninger, som måske kan virke ligegyldige, urealistiske eller måske ligefrem ufravigelige krav, som var de underskriften på en bindende aftale?! Forventningens glæde er dog som sagt den største, og derfor ikke nødvendigvis noget negativt, da forventninger jo også kan betragtes, som modsætningen til ligegyldigheden, som de færreste finder særlig flatterende eller berigende. Men jeg ved dog også alt for godt, hvorledes andres og egne formodede forventninger, kan virke skræmmende og afskrækkende, også selvom de blot er naive drømme, ønsker og forestillinger, fremstammet i et svagt øjebliks tankespin, som tog på detour, ud i virkelighedens verden.
Konklusionen må derfor være, at Tina snart skal lære at hendes naive, små drømme hører til, bag hendes egen pandeskal, imellem kl. 24:00 og 05:15 og at hun i tidsrummet derudover, bør spise flere hold-kæft-bolcher og så i øvrigt finde en materialiseret drøm, hun kan indfrie næste gang hun vinder i lotto, for det sker jo all the fucking time, right?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar