Det hele startede i aftes, da jeg troppede op hos min allerbedste kammerat, til endnu et fix, af dagens mange kopper kaffe og en hyggelig sludder om lidt af hvert, som vi med mellemrum dyrker, for at pleje det gode venskab. Han bemærkede straks, at det var en særdeles veltilpas Tina, der trådte ind af døren og nu skal jeg jo ikke kunne sige om det alene var det faktum, at jeg blev modtaget af en mand i lange, varme underklæder, der fik smilebåndet til at hæve sig, men jeg indrømmer at det var meget svært at lade være. Han påpegede at det var meget tydeligt at tyde mit humør, som bar jeg et skilt om halsen eller var en af de glitrende figurer, jeg havde som barn, der skiftede farve efter vejret.
Igen, da jeg i dag, skulle hente min bestilte morgenmad, for at stille min maves højlydte knurren og hurtigt ryge dagens smøg nr. hemmelig, ind imellem den travle mødeaktivitet, mødte jeg en god kollega i dørpassagen til frokoststuen. Hun ikke bare smilte, men nærmest grinte stort, som det ellers er længe siden jeg har set på hendes ansigt og jeg skulle netop til at spørge hende, hvad den dejlige modtagelse skyldtes, da hun kom mig i forkøbet. "hvorfor ser du så glad ud, Tina?"
Og nu igen til aften, da jeg så min dejlige venindes videobillede foran mig og hun mit, mens vi lige skulle have planlagt diverse kommende fødselsdagsfester, igen med kaffen behørigt indenfor venstrehåndens rækkevidde, blev smilet kommenteret. Ikke nok med at hun, så sødt, kommenterede onsdagens opsatte look, i de mest positive vendinger, så postulerede hun også at jeg ligefrem lyste op som en sol, bag de skærmens blålige skær. Hun behøvede ikke, ligesom min kammerat, at spørge hvorfor, for de kender mig bedre end de fleste og har så meget indsigt i mit inderste, at mit ansigt fortæller dem langt mere end brugen af ord, nogensinde kan.
Det foruroligende er dog, hvor meget mit smil kan påvirke andre og hvor stor magt vores humør har på andres velbefindende, da fælles for alle ovenstående, er at de oprigtigt blev glade og slet ikke kunne lade være med at lade sig påvirke af mig. Jeg kan jo så heller ikke lade være med at tænke på, hvornår jeg sidst har været i så fantastisk en sindsstemning og om jeg eventuelt har bidraget til det modsatte også?!
Har de mon nogensinde gået og været små-mutte, når jeg har været overdynget af bekymringer og frustrationer, alene fordi de alle besidder en dybtfølt og ægte empati, hvor mit tankespin aldrig bliver som en triviel genudsendelse af Beverly Hills 90210?! Tænk sig engang at lille mig, kan påvirke andre på den måde og have en sådan indflydelse, uden helt at være det sig bevidst og kunne kontrollere den magt, der ligger bag ved.
Men magt er det og den bør bruges og udnyttes, men som så meget andet, bør det være konstruktivt og fordrende for alle parter og skal helst sprede sig som ringe i vandet, på mest positive vis. Smil koster ikke noget, men er blandt de gratis gaver vi kan give og skam en ting jeg hellere end gerne deler ud af. Jeg smiler stadig og mit indre er sprudlende, som aldrig før og det er der selvfølgelig en årsag til, som er at finde i hverdagens mange små succeser, som i den store sammenhæng er så ganske fantastiske.
Måske er det fordi jeg endelig fandt ud af, at der er andre end jeg, der kan vedligeholde kosten om hjørnet, måske er det på grund af at jeg endelig har fået lirket bagklappen af den nye BlackBerry, med kyndig fjernsupport og vejledning og måske er det blot det faktum at jeg elsker at være i mine sko lige nu! Uanset om det er det ene eller det andet, der smører smilet på disse læber, så vil jeg gøre mit ypperste, for at det skal forblive sådan, men har du mest lyst til at være mut og trist uden min indflydelse, ja så undskyld jeg smiler..... I can't help it!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar