Så sidder man her igen. Endnu en aften bag den blå skærms flimrende pixels, mens man surfer rundt blandt dagens læseværdige blogs og statusopdateringer på Facebook, om de helt fantastisk perfekte liv vi lever, mens tonerne af pladder romantiske hit strømmer ud af højtaleren. Og nu ved jeg ikke hvordan I har det, men jeg har langt lettere ved at sætte en følelse på mine tanker, når de understøttes af musik, uanset hvilken sindstilstand jeg befinder mig i og hvilken emotionel rutsjebanetur jeg ønsker at tage. Ved at høre bestemte stykker musik, kan jeg også genkalde mig minder, gode som mindre gode, som jeg dermed ganske ubevidst får hevet op af bagagen og kan læne mig tilbage og reflekterer over på nu, eller blot mindes med et skævt smil på læben.
Situationerne og følelserne spænder bredt, lige fra fra en enkelt lille tanke, en flygtig samtale som gjorde indtryk, til den helt store candyflossfarvede forelskelse og dybsindige livforandrende perioder i mit liv. Alt sammen sat til musik og jeg efterlades med en følelse af deja-vu, hver gang toner forplanter sig i øregangen og forbinder sig til hjernens skattekammer af oplevelser og de hengemte minder myldre frem.
Det er dog ikke altid helt ubevidst jeg sætter musik til mit tankespin, men til tider det stik modsatte, for musik har en eventyrlig evne til at kunne ændre humøret og tankernes sti, når man f.eks. flyver lidt for højt og man trænger til at få jordet ud af hovedet og under fødderne igen. Eller hvis man er sprunget ud i et mental sky dive i frit fald og trænger til et pust under humørets vinger, så har teksterne nogle gange til formål at lede os på rette kurs igen. Det hænder også det indre oprør bag pandeskallens dybe furer blot skal overdøves i en så larmende grad, at det kræver en god bas og en hvinende guitar at have højere volume en de knagende tandhjul.
Andre gange er musik, bare musik, som skal nydes med lukkede øjne, mens eneste bevægelse er fodens taktfaste vippen eller som skal leves ud et virvar af flagrende arme og ben på et dansegulv, hvor ens ynde og elegance retoucheres væk i sprittågerne, i discokuglens skær. Og så er der disse alt for stille regnvåde aftener, hvor man sidder og tænker over hvilke stier man har valgt at træde i livet og hvor de fører dig hen og hvor alle drømmene blev af på vejen, alt imens dråbernes slag imod ruden ekkoer i takt med denne sang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar