tirsdag den 14. april 2015

And you can qoute me on that....

Det er ingen hemmelighed at jeg er en sucker efter et godt citat, som på magisk vis kan sige det samme i ganske få ord, som jeg kan skrive stolpe op og ned om. Og jeg kan næppe være den eneste der finder trøst og enorm stor sandhed i de store filosoffers ord, alt efter humøret, men der er dog enkelte citater jeg er begyndt at opfatte som direkte forkerte og en hel del fortærskede igennem den personlige mølle. De ligner ofte en omskrivning af hinanden på diverse sprog med et billede af en knyttet hånd eller en gude smuk 50'er pin up med misundelses hvide tænder. Den type lyder noget ala: "Tag mig som jeg er, jeg kan ikke laves om!" eller "Hvis du ikke kan lide mig, er det dit problem!"

Vi skal naturligvis heller ikke gå rundt og lave om på hinanden hele tiden og vi skal i en så vidt mulig udstrækning hylde vores forskeligheder, for det er jo dem der giver tilværelsen vitalitet og liv. Vi har alle noget godt i os og det er naturligvis os selv der er førstevælger til hvad vi bringer til bordet og dermed tager med i bagagen her i livet, selvom man til tider kunne ønske at kufferten blev væk på livets bagagebånd. Men når det er sagt, så synes jeg faktisk slet ikke det er noget man bør stile efter at opnå, med mindre man ligefrem ønsker at fremstå afvisende og søger et liv så ganske alene i en egocentrisk verden, hvor din kat (som ligeså gerne skider i naboens have som i din) er din nærmeste allierede. "Arhm, jeg er da pisse ligeglad med hvad andre mener om mig", vil nogen sikkert sige og det er da også et statement at komme med, som i sig selv signalere en ting eller to, men det når sandheden skal frem er vi jo næppe ligeglade. Inderst inde vil vi jo gerne være attraktive for vores medmennesker, både i krop og sjæl, så hvorfor ikke tage tyren ved hornene og fordybe os i det vi virkelig kan påvirke. Os selv!

Hvis vi nu alle engang imellem reflekterede lidt over hvorledes vi påvirker vores omverden, så vil jeg hermed påstå at man komme nærmere at blive den bedste version, for der er naturligvis visse sandheder i hvordan andre opfatter én. Her taler jeg ikke om udseende og præferencer, for det er naturligvis en smagssag og en meget svær ting at ændre hos et andet menneske, men jeg taler om hvorledes vores egen ageren påvirker vores omverden. Lad mig give et eksempel: Hvis 10 mennesker finder din opførsel utiltalende, er det så alle 10 der tager fejl eller kunne det evt. være noget som du gør, således du opfattes sådan? Selvom du har de bedste intentioner og slet ikke har til hensigt at opfører dig utåleligt, er det oftest langt det letteste at lukke øjnene for kritikken og fortsætte sin ensomme færden. Jeg mener nu alligevel at man bør overveje at tilpasse sig modtageren af ens ord, gøren og laden, hvis vi vil have det rette budskab frem og få de bedste sider af hinanden i centrum.
Vi skal lade være med at holde så hårdt på vores ret til at gøre og sige præcist som vi vil, mens vi venter på at ligesindede stiller sig i kø til en tur i karrusellen, hvor vi uden konsekvenser kan gebærde os som vi vil. For igennem hele vores liv vil der være mennesker omkring os som vi skal interagere med, hvis bekendtskab vi ikke selv har valgt og som ikke har valgt os.

Ja ja ja, lille Tina. Nu er der jo nok nogen der husker at jeg skal selv har benyttet mig flittigt at nogenlunde samme udtryk, hvilket jeg også gerne indrømmer. Jeg har været uformelig stædig i min tilgang til visse mennesker og er det gensidigt helt sikkert hos nogen, som synes jeg er dominerende, skrap, utilgængelig, ufølsom, påståelig, kværulerende og en masse andre lidet flatterende udtryk. Og de har helt sikkert ret, for sådan er min profil og det er ingen undskyldning jeg kommer med, men det faktum at jeg tilhører den yderste fløj af ekstroverte dominerende personligheder, der har utroligt svært ved at se verden i andre nuancer end sort og hvid. Og jeg ved det!
Jeg kan stadig tage mig selv i at finde andres metoder forkerte, når de ikke tænker og gør som jeg, selvom jeg næppe er den rette til at tage pokalen for at have fundet de vise sten eller Emma Gads fortjeneste medalje for korrekt adfærd. Men jeg vil oprigtigt gerne blive bedre. Et bedre menneske om I vil. Jeg vil gerne lære en snert af alle de utrolige evner og styrker jeg ser i så andre, men som jeg ikke selv kom sovende til, da personligheder og blev delt ud. Andre har en anden personlighed, som hverken er mere rigtig eller forkert.... blot anderledes.

Du er den nuværende bedste version af dig og jeg er den nuværende bedste version af mig, men det betyder ikke at vi ikke alle kan trænge til en opdatering.




søndag den 12. april 2015

Picture that...

De fleste mennesker i dag har en eller anden form for profil, på én eller flere sociale medier og jeg er naturligvis heller ikke undtagelsen, når det kommer til forsøget på at følge med det virtuelle beat, hvis man da kan kalde gode gamle facebook det. Det er et eminent forum at male sit billede af verden i de helt rigtige farver og fremstå præcis som man vil, hvis man da ellers tillægger sin gøren og laden nærmere dybere eftertanke.

Det er absolut ikke altid med de store overvejelser jeg liker, deler eller poster på fb, ligesom jeg har skrevet blogs her, jeg ikke længere kan blive helt enig med mig selv om det nu også var så kloge ord, der fandt vej gennem tankespindet. Men præcis som i virkelighedens verden hvor vi ser hinanden i øjnene, når ordene strømmer ud af oral-orglet og vores handlinger udstilles til omverdenens skue, så vælger jeg at lade det skrevne stå, på godt og ondt. Jeg kan jo heller ikke tage det talte tilbage eller slette minderne på andres indre harddisc, for ikke at tale om min egen som stadig formår at lagre en smule, trods de 38 somre. Det er jo ikke nødvendigvis her jeg er i dag og heller ikke sådan jeg vil betragtes, men det fortæller dog om den vej jeg er gået for at blive hende jeg er i dag.

Og hvordan vil jeg så gerne fremstå? Ja, allerhelst vil jeg naturligvis bades i det positivitetens spotlight, hvis jeg selv kunne vælge, men det er ikke min beslutning alene, for hvad end jeg udsender af handlinger, ord og billeder, ryger direkte til analyse hos alle jer, hvis facit jeg ikke nødvendigvis kan påvirke. Det er jo ikke kun i virkelighedens verden vi påvirker folk til at have en holdning om os, det gør vi i høj grad også i den virtuelle verden, hvor de mange sitrende pixels måske ligefrem slører vores ellers så udemærkede dømmekraft og sætter den ellers så gode opdragelse på højkant. For modsat de mange opdateringer om aftensmadens nærmest usynlige kalorieindhold og billeder af barnebarnets fremmelige pottetræning, så oplever jeg nogle gange at den gode etikette fuldstændig forsvinder, når jeg f.eks af total narcissistiske grunde skifter profilbillede.

Her er et udpluk af de kommentarer jeg har fået med på vejen, både skriftligt, men også verbalt ude i den store verden: "Det er alt for meget make up", "Er du ikke blevet for gammel til alt den spartel", "En sminkedåse", "Det ser unaturligt ud", "Hvorfor bleger du dit hår så lyst", "man kan jo ikke arbejde med så lange negle"... Okay indrømmet, jeg er nok en dullefrø, på godt og ondt, men guess what... Mit blod er også rødt!
Ordene sårer mig egentlig ikke, men det stikker faktisk i mig at nogle mennesker , mener det er okay at pådutte deres holdning, og som ikke regner mig for mere eller vælger at se andet end den foundation jeg har på.

Men, for der er jo altid et men, så kan man jo spørge sig selv om tænketanken slår endnu flere kolbøtter over alle de usagte ord, men det er en helt anden blog .....