tirsdag den 14. april 2015

And you can qoute me on that....

Det er ingen hemmelighed at jeg er en sucker efter et godt citat, som på magisk vis kan sige det samme i ganske få ord, som jeg kan skrive stolpe op og ned om. Og jeg kan næppe være den eneste der finder trøst og enorm stor sandhed i de store filosoffers ord, alt efter humøret, men der er dog enkelte citater jeg er begyndt at opfatte som direkte forkerte og en hel del fortærskede igennem den personlige mølle. De ligner ofte en omskrivning af hinanden på diverse sprog med et billede af en knyttet hånd eller en gude smuk 50'er pin up med misundelses hvide tænder. Den type lyder noget ala: "Tag mig som jeg er, jeg kan ikke laves om!" eller "Hvis du ikke kan lide mig, er det dit problem!"

Vi skal naturligvis heller ikke gå rundt og lave om på hinanden hele tiden og vi skal i en så vidt mulig udstrækning hylde vores forskeligheder, for det er jo dem der giver tilværelsen vitalitet og liv. Vi har alle noget godt i os og det er naturligvis os selv der er førstevælger til hvad vi bringer til bordet og dermed tager med i bagagen her i livet, selvom man til tider kunne ønske at kufferten blev væk på livets bagagebånd. Men når det er sagt, så synes jeg faktisk slet ikke det er noget man bør stile efter at opnå, med mindre man ligefrem ønsker at fremstå afvisende og søger et liv så ganske alene i en egocentrisk verden, hvor din kat (som ligeså gerne skider i naboens have som i din) er din nærmeste allierede. "Arhm, jeg er da pisse ligeglad med hvad andre mener om mig", vil nogen sikkert sige og det er da også et statement at komme med, som i sig selv signalere en ting eller to, men det når sandheden skal frem er vi jo næppe ligeglade. Inderst inde vil vi jo gerne være attraktive for vores medmennesker, både i krop og sjæl, så hvorfor ikke tage tyren ved hornene og fordybe os i det vi virkelig kan påvirke. Os selv!

Hvis vi nu alle engang imellem reflekterede lidt over hvorledes vi påvirker vores omverden, så vil jeg hermed påstå at man komme nærmere at blive den bedste version, for der er naturligvis visse sandheder i hvordan andre opfatter én. Her taler jeg ikke om udseende og præferencer, for det er naturligvis en smagssag og en meget svær ting at ændre hos et andet menneske, men jeg taler om hvorledes vores egen ageren påvirker vores omverden. Lad mig give et eksempel: Hvis 10 mennesker finder din opførsel utiltalende, er det så alle 10 der tager fejl eller kunne det evt. være noget som du gør, således du opfattes sådan? Selvom du har de bedste intentioner og slet ikke har til hensigt at opfører dig utåleligt, er det oftest langt det letteste at lukke øjnene for kritikken og fortsætte sin ensomme færden. Jeg mener nu alligevel at man bør overveje at tilpasse sig modtageren af ens ord, gøren og laden, hvis vi vil have det rette budskab frem og få de bedste sider af hinanden i centrum.
Vi skal lade være med at holde så hårdt på vores ret til at gøre og sige præcist som vi vil, mens vi venter på at ligesindede stiller sig i kø til en tur i karrusellen, hvor vi uden konsekvenser kan gebærde os som vi vil. For igennem hele vores liv vil der være mennesker omkring os som vi skal interagere med, hvis bekendtskab vi ikke selv har valgt og som ikke har valgt os.

Ja ja ja, lille Tina. Nu er der jo nok nogen der husker at jeg skal selv har benyttet mig flittigt at nogenlunde samme udtryk, hvilket jeg også gerne indrømmer. Jeg har været uformelig stædig i min tilgang til visse mennesker og er det gensidigt helt sikkert hos nogen, som synes jeg er dominerende, skrap, utilgængelig, ufølsom, påståelig, kværulerende og en masse andre lidet flatterende udtryk. Og de har helt sikkert ret, for sådan er min profil og det er ingen undskyldning jeg kommer med, men det faktum at jeg tilhører den yderste fløj af ekstroverte dominerende personligheder, der har utroligt svært ved at se verden i andre nuancer end sort og hvid. Og jeg ved det!
Jeg kan stadig tage mig selv i at finde andres metoder forkerte, når de ikke tænker og gør som jeg, selvom jeg næppe er den rette til at tage pokalen for at have fundet de vise sten eller Emma Gads fortjeneste medalje for korrekt adfærd. Men jeg vil oprigtigt gerne blive bedre. Et bedre menneske om I vil. Jeg vil gerne lære en snert af alle de utrolige evner og styrker jeg ser i så andre, men som jeg ikke selv kom sovende til, da personligheder og blev delt ud. Andre har en anden personlighed, som hverken er mere rigtig eller forkert.... blot anderledes.

Du er den nuværende bedste version af dig og jeg er den nuværende bedste version af mig, men det betyder ikke at vi ikke alle kan trænge til en opdatering.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar