lørdag den 14. april 2012

In My Daughter's Eyes

En aften foran husalteret, det efterhånden 17 år gamle tv, sammen med min hjemvendte datter, er nu afsindig hyggelig, selvom det er en sjældenhed at jeg selv, bruger flere timer på at stirre i det gamle billedrør.
Måske er det netop det at have selskab, der gør forskellen, for jeg nyder blot at sidde med hende i favnen, mærke hendes lange, lyse hår imod mit bryst, hendes lille hånd i min og fornemme hele hendes krop ryste af latterkramper, alt imens hun ler hjertet ud. Eller når hun undrende, stiller de mest nærgående spørgsmål, som jeg ærligt talt, har svært ved at give svaret på, selvom det sjældent er ordets magt jeg mangler og alligevel kan hun forstumme mig, når hun sammenligner sin mors liv, med livet på det store lærred.

I aften troede jeg, at vi som vanligt skulle se, en af de moderne tegnefilm, der med deres flotte animationer, kan føre os ind i en verden, af talende dinosauere, grønne trolde og pingviner der synger bedre end Celine Dion.Vi har skam set dem alle flere gange, og af en eller anden grund, kan vi ikke slide den slags humor op i dette hjem, uanset om man er fyldt 10 eller 35 år. Men i aften overraskede ynglet, ved at ville se en film, der vel falder under kategorien, tøsefilm og som absolut er henvendt til en ganske anden aldersgruppe, end Justin Bieber-årgangen. Hun ville gerne se "Sex in the city" og det var i denne forbindelse, de nærgående spørgsmål faldt, i sammenligningen med heltinden, Carrie Bradshaw's turbulente kærlighedsliv, eller mangel på samme. Det er jo lidt skræmmende, at min lille baby, hvis rottehaler jeg har sat tusindvis af gange, nu har vokset sig til en pre-teenager med gammelkloge ord og en bekymring for sin mor, og det varer sikkert ikke længe, før jeg heller ikke har mit dulle-grej i fred, ligeså lidt som de øvrige tøsefilm.

Først gjorde hun ligheden til filmens hovedrolle indehaver, klart for mig, med observationer om samme passion for sko, hvilket jeg jo ikke kan modsige hende, bortset fra at mine desværre ikke har de røde såler, som de ægte Christian Louboutin. Dernæst faldt kommentarer om Carrie's kæreste, eller som hun kalder ham i filmen, hendes herre bekendtskab, Mr. Big og hvorfor jeg ikke fandt mig en sådan, altså bare i en Dansk version?! Hvad skal man lige svare, den lille ægteskabsrådgiver, der nu sidder med korslagte arme og gerne vil udbrede sin store visdom og coache sin stakkels mor, ud i kærlighedens kunst?!

"Arhm, min skat... Det er fordi jeg venter på den helt særlige, som både er sød, rar og klog, som vil være god ved os to og vil elske at være en del af vores lille familie", hvilket måske er ligeså let som at vinde i lotto, på en parkeringsbillet. Og dertil kommer der nu, den mest logiske forklaring og simple løsning på problemet, set igennem øjnene af en 10 årig wannabe voksen, der har spottet hvorledes heltinden hitter manden, "Han skal bare have en limousine, for det har alle de gode mænd i filmene, den passer til dine sko og så kunne han også køre mig i skole!"
Jamen dem er der også mange af her i Vinderslev omegn, ellers laver vi da bare et opslag til den lokale brugs, burde jeg nok have sagt i ironi, men den eneste lyd jeg fik ud over læberne, var et højlydt fnis, sammen med en støvregn af den mundfuld kaffe, jeg netop havde indtaget. Kan man andet end nikke anerkendende, til en sådan logik, selvom den er inspireret af Hollywoods filmindustri, mine budget-bling bling stilletter, samt en fascination af min gode vens sorte luksusflyder, med transformer-tag!? Hun elsker mig og vil mig det bedste, det kom lige fra hjertet og det kan man ikke argumentere imod!

Tak for en dejlig aften, til min skønne og nu sovende datter, som nu er faldet om her ved min side og med små spjæt fortæller mig, at hun er langt væk i hendes drømme, nu tossekassen igen er slukket.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar