Det at være splittet imellem to gode valg, er nu en svær ting at tumle med og hvor ville det være let, hvis bare man kunne få det hele eller i det mindste, det bedste af begge verdener. Jeg er ikke så god til begrænsninger, da de har det med at dræne mig for min kreativitet, min lyst og selvom valgmuligheder, ikke ligefrem går under betegnelsen begrænsninger, så synes jeg dog det tvungne valg kan begrænse mig, for jeg vil jo helst det hele.
Det er lidt som årstidernes skiften. Vi kan måske både lide sommer og vinter, til trods for deres forskellighed og modsætninger og finder dem begge fantastiske på hver deres måde, men vi må lade hver tid have sin plads, med mindre man har penge nok til at rejse jorden rundt, alt efter lyst. Når sommeren går på held, begynder vi at glæde os til vinterens hyggelige mørke, med smukke, rolige snefnug dalende i stilhed og når vinteren begynder at slippe sit tag, ser vi frem til sommerens varme dage, med udsigt til brusende bølger. Jeg elsker dem begge, blot på hver deres måde og kunne til tider ønske at have en fjernbetjening til himmelen, så jeg kunne skifte efter lyst, stemning og humør.
Men årstider ved vi kommer, går og kommer igen, når blot vi venter, men sådan er det bare ikke altid i livets andre forhold. Her skal vi være vågne og smede mens jernet er varmt, for måske kommer mulighederne ikke igen, selvom de til tider kan ses, som den uudtømmelige guldkrukke, for enden af regnbuen. Måske er der en anden, der kommer før mig, hvis jeg tøver for længe og alene det stresser mig en del og gør ikke valget lettere, men efterlader mig i et handlingslammet tankespin og gør mit kompas retningsløs.
Og jeg vil gerne udvikle mig og selvom jeg ihærdigt kæmper, for den ene vej at gå og ser det muligt, popper endnu en mulighed op på vejen og nu skal jeg vælge imellem, hvad jeg brænder for og hvad der er klogt. Jeg tumler også med tanker om at gå i en helt modsat retning, lave en u-vending og udforske, hvad en ny verden kan byde på, hvis jeg altså tør?! Sadle helt om, starte fra scratch og se om jeg kunne finde ud, af noget helt andet og bruge mine kreative evner, som kompas og finde det mit hjerte brænder for.
Er jeg godt nok den eneste, der føler mig begrænset af valg og ser det som en stopklods, for at tage skridtet fuldt ud og satse? Det ved jeg godt, jeg ikke er og jeg ved at mange står, som jeg, med en fod i hver lejr og med valget imellem fornuft og passion, hvor begge har sine fordele, ulemper og slet ikke kan sammenlignes. Jeg skal have et spark eller i hvert fald en hånd i ryggen, en retningsviser, som tvinger mig til at tage et skridt, uanset om det bliver til højre, venstre, frem eller tilbage. Push me!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar