Jeg, en narcisist

Kvinder elsker at spejle sig, den teori har mange mænd i hvert fald. Men nu er spejlet på badeværelset, udskiftet med medierne i cyberspace. Vi spejler os i de billeder vi uploader på diverse medier, så som facebook, twitter, ja selv blogger. Her kan vi fremstille os selv, fra de smukkeste vinkler og selv vælge hvorledes vi ses af vores såkaldte venner, net-flirts og cyber-dates.

narcisistens legeplads

Det er også mit spejl. Jeg har jo tonsvis af billeder på mine forskellige profiler, af mere eller mindre naturlig karakter. Billeder hvor make-uppen sidder perfekt og hvert et hårstrå er fladet, krøllet og dernæst fastholdt med kemikalier og stivelse. Og for hvert billede der er lagt ind, er der 5 der er slettet, de er blevet bedømt med de mest kritiske briller, mål og vejet. Fundet uegnet til min ønskede fremstilling, af den perfekte Tina.

Ligner jeg så mine billeder? Hmmm...ja af udseende gør jeg vist, men jeg skal ærligt erkende at den lidt skævt smilende, jyske pige der er på billederne, sikkert ikke reflekterer hele sandheden. For hvor på alle disse billeder, kan man se de mange tanker jeg besidder eller den rapkæftede attitude, jeg har ladet mig fortælle at jeg har. Ingen steder. Og det viser sig tydeligst i mænds tilgang til at kontakte mig, hvor de oftes starter med ordene "søde" eller "smukke"....og dernæst komplimenterer de mig for mit milde udtryk. Og så er det jeg må le en anelse, for de kender mig jo øjensynligt ikke. Men det er min egen skyld, for jeg har jo ført dem bag lyset med mine billeder. Måske i min illustration af den, jeg også gerne vil ses som.

Jeg hungrer måske efter at blive set, som en sød prinsesse, med en upåklgelig og altid høflig opførsel, pli, takt og tone. Men sådan er jeg jo bare ikke, eller i hvertfald ikke hele tiden. Jeg har en skarp tunge, som ofte bringer mig i situationer, hvor jeg blot burde have lært tavshedens kunst. For rappe bemærkninger og et overfødighedshorn af ord, er ikke altid den bedste kvalitet af fremvise som det første. Det kan virke skræmmende, selvom det blot er ord, der dog kan komme som en skudsalve, når jeg først får begyndt.

Jeg øver mig i indpakningens kunst hele tiden, da det er min klare opfattelse at den direkte og spydige facon, ikke altid falder til min fordel, alt efter emnet. Debatteres der politik, må man gerne have skarpe holdninger og kant, så længe man kan argumentere for sine holdninger. Det samme gælder for sin vis sex, her er det dog åbenbart mindre vigtigt, om man kan argumentere, så længe det lyder kækt og frækt. Noget ganske andet er det, når man taler om følelser, forhold og den store altopslugende kærlighed, to mennesker kan dele. Her skal en kvinde på 34 åbenbart være en smule vægelsindet og ubeslutsom.
Det kaldes kostbar i disse dating-tider.

Her fejler jeg big-time på mine mange spørgsmål, ord og holdninger. Med en enkelt undtagelse, som sjovt nok lod interessen falde for mine mange ord og skarpe holdninger og som samtidigt synes jeg er en fantastisk ven. Hvad sker der lige for det? Mon han har en skjult agenda?
Anyway, så er det jo blot at nyde det og give fingrene frit slag på tastaturet. Så her vil jeg forsøge at spejle mig lidt i mine egne ord, set igennem hans linse og lide hvad jeg ser. Den søde Tina, hvis billeder og ord, hverken skræmmer eller tiltrækker, men blot viser mit sande jeg!