mandag den 2. maj 2011

Øje for øje

Hele verden ser lige nu overskrifterne vælte frem, med forlydener om at Osama Bin Laden, er blevet dræbt af amerikanske specialtropper. Han skulle med 99,9 sikkerhed være identificeret som den frygtede terrorleder, der ledte an i angrebet imod World Trade center tilbage i 2001. Verden er nu et mere sikkert sted at færdes eller er den?

For har den vestlige verden blot pustet til flammen, ved at dræbe i retfærdighedens navn, uden rettergang eller domstol? Vil vi nu blot se endnu flere terrorangreb, fordi taleban nu vil hævne deres leders martyr-agtige død?
Jeg kan dog ikke lade være med at undre mig over, med hvilken ret et moderne samfund, mener de kan eliminerer et menneske, uanset hvor forfærdelige hans gerninger måtte være. En retsstat, med licence to kill! For det er jo det de gør, de dræber dem, der truer deres selvudnævnte verdens herredømme i et forsøg på at vise omverdenen " don't mess with us"! Jeg begræder på ingen måde Bin Ladens død, men jeg hylder den heller ikke, for jeg tror at hævnen intet godt fører med sig. For her er jo ikke tale om en straf, men en hævnaktion, under påskud af krig. Havde han skulle straffes for sine gerninger, var han blevet ført for en krigsdomstol og havde fået en rettergang, der dog med stor sandsynlighed var endt ud i en henrettelse alligevel.

Men dette er en grundlæggende følelse hos det amerikanske folk. At rører du noget af mit, skal du ikke alene straffes, men elimineres. Se blot på deres retssystem! Henrettelser af dødsdømte fanger, som på den mest brutale vis dræbes i retfærdighedens navn og med biblen i hånden. Øje for øje!

Men nu hænder det jo desværre at staten tager fejl og at staten slår mennesker ihjel, som senere viser sig uskyldige. Hvad gør man så? Hvordan kan et moderne samfund på nogen måde retfærdiggøre at de har skudt, hængt, gasset, forgiftet eller zappet et uskyldigt menneske, med 5 ampere strøm ved 2000 volt, med bi siddende præster og politifolk, som henholdvis vidner og bødler! Jeg kommer aldrig til at hylde USA og deres retsvæsen, så længe de ukritisk og ikke mindst uetisk, slår mennesker ihjel, med hånden på biblen og som deres skjold. Det gør dem ligeså ekstremistiske som Bin Laden og hans følge, i min verden.

 Jeg forstår så udemærket de mennesker, hvis kære døde under terrorangrebene, nu føler en vis closure. Jeg forstår deres lettelse over at de nu har fået straffet synderen, der tog et stykke af deres liv. Men volden får aldrig ende, så længe vi fordriver ondt, med ondt. Det bringer ikke deres elskede mødre, fædre, børn eller øvrige kære tilbage, men kan muligvis blive årsag til yderligere blodudgydelser og at hele den vestlige verden, nu skal leve i frygt for terror, bombninger og miltbrand. Jeg begræder alle de kommende ofre, om nogen!

Lad os hellere opdrage vores næste generationer til, at terrorisme og krig, skal bekæmpes med fornuft og ikke med hvad det er skabt af...nemlig religion! Lad os sætte vores tiltro til at menneskeheden vil sejre, fremfor Allah, Vor herre eller en anden guds værdisæt, men skabe vore egne værdier og normer for hvordan vi kan leve i samhørighed på samme klode uden at udslette hinanden........ og dermed os selv!

If I could see the world...


5 kommentarer:

  1. Meget forståelig og sympatisk tanke. Men nogen gange kan man bare ikke vende den anden kind til og man må reagere og handle.

    SvarSlet
  2. Meget pudsigt at du valgte et bibelcitat til at understrege meningen. Det handler ikke om at vi ikke skal agere, men hvordan vi gør det!

    SvarSlet
  3. Jeg er meget enig. Jeg tvivler i hvertfald på, at man begrænser volden ved at slå Osama Bin Laden ihjel.

    Måske det havde betydet noget sikkerhedsmæssigt for 6-8 år siden. Men i dag har hans død vist primært symbolsk betyning.

    Et eller andet sted, så står vi med det dilemma, at mange af de virkemidler vi har brugt for at bekæmpe terrorisme er dybt udemokratiske.

    SvarSlet
  4. Lars.... Det handler jo netop om hvorledes vi stopper terror og ikke hvorledes vi bedst kan hævne os. Hans liv kan da aldrig opveje de mange tusinder, han har på samvittigheden. Han var en trussel og nu er han martyr, og dermed en potentiel endnu større trussel. Det gjorde USA ham til, da de dræbte ham i kamp, fremfor at lade retten gå sin gang.

    SvarSlet
  5. Nu tvivler jeg måske på at Osama Bin Ladne ville have ladet sig anholde.

    Men generelt, så synes at hele den måde man har håndteret terrortrusslen på har været problematisk.

    En ting er disse "extrajudicial killings" som i tilfældet Bin Laden. Derudover Guantanamo, droneangreb og for så vidt hele invasionen i Afghanistan.

    Herhjemme har vi set terrorpakke I & II der tilsidesætter helt elementære retsprincipper (f.eks. at man skal kunne forstå hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt.

    Når man så skal evaluere den lovgivning der er lavet, så sætter man selvfølgelig Justitsministeriet, Politiet og PET til at gøre det. Det får man et nydeligt skønmaleri ud af.

    Som demokratier kan vi ikke være særlig stolte over "krigen" mod terror.

    SvarSlet