Kærligheden er en finurlig størrelse, som sjældent ændre størrelse over night, men som til tider ændre farve og form, fornyr sig eller iklæder sig nye gevandter, så den trods det samme indhold, knap er til at genkende. Til tider skal vi gå et par skridt tilbage, for at få hele billedet af noget så enormt, at selv vores fler-dimensionelle blik ikke kan rumme hele motivet.
Kærlighed kan være logisk, gennemtænkt og helt igennem fornuftigt, som det valg der passer ind i vores allerede veletablerede liv, men det er sjældent denne type, der giver det store vingesus og som vælter os emotionelt omkuld. Det er den type der yder os tryghed, (selv)sikkerhed og ikke mindst lader os bevare en vis stabil tankevirksomhed, så vi ikke gør dumdristige og uovervejede ting, mens hjernen kører på kærlighed og kildevand alene. Sådan en kærlighed er ikke nødvendigvis forkert eller mindre rigtig, men blot et udtryk for at vi alle har basale behov, som nogle prioriterer med livrem og seler og som giver en vished om morgendagens fortsatte vals igennem livet. En vals, der måske ikke har de store variationer, men som dog skåner os for de værste sene-skader og krampe-anfald.
Kærlighed kan også være så forkert, uovervejet og pludselig at det kan undre, hvorledes den opstod i første omgang, når nu forstanden fortæller os at vi går på gløder og vi sikkert kan forvente den smertende varme under fødderne på et tidspunkt. Det er dog ofte også den type, der giver livet toner, så englene synger til selv den værste efterårsstorm, hvor blæsten køler knoglerne til marven og regnen pisker imod de beskidte ruder, med de smukkeste regnbuer i det fjerne. Det er den kærlighed hvor de basale behov, så som føde og væske, kan undertrykkes i den euforiske tilstand, men som man dog aldrig mættes af. Sulten øges derimod og behovet for nærhed og omsorg af den mentale slags overskygger alt andet og man befinder sig måske pludselig i situationer, hvor man overvejer ting, man ellers aldrig ville have skænket en tanke eller ligefrem før pure havde afstået. Hvor selv et simpelt telefonopkald kan give fjollede smil, rødmende kinder og en panisk angst for at miste kontakten og hvor timerne til man kan ses igen, føles som årtier. Hvor minus og minus, giver plus?!
Som kvinde, kan jeg sagtens nikke genkendende til begge former for kærlighed, som skam har ramt mig, men som måske også er særligt udpræget blandt mine medsøstre?! For vi kvinder og især jeg selv, for at tage et glimrende eksempel, har en evne til at ville overtænke vores kærlighedsrelationer, fremfor at leve dem. Vi kan drømme et forhold ud til et punkt, hvor ingen mand vil kunne leve op til vores forventninger og drømme, og hvor vores forelskelse aldrig giver os jordforbindelse nok til at nyde nuet, men derimod bringer os lidt højere op, stilende efter endnu mere. Hvor vi forestiller os et langt liv, liggende i ske, sammensmeltet i hed omfavnelse med manden, som vi for evigt kan fortrylle med vores forførende blik og som med søde ord i øret, begærer os med samme sult som i forelskelsens tidlige morgen. Vi har derimod også et behov for at blive taget hånd om, have vores helt egen Tarzan, der kan slå på brystet når vilde dyr truer, som kan samle palmerne til vores træhytte. Som hver aften fanger og hjembringer den fisk, vi med glæde tilbereder, men har så svært ved selv at slå ihjel og som sidder trofast ved vores side, når krigsmalingen render ned af kinden og livets lagkage smager besk.
Enhver kvindes drøm (min påstand), er at kombinere disse forelskelser og finde dem i den samme person, som kan føde og forsørge hele vores verden, lige fra vores mave og hjerne til vores hjerte og sjæl. Som kan løfte os til nye højder, med vindens taktfaste pulseren i ryggen, men som også elsker vores trang til at bygge rede, som børnesangen "Under den hvide bro"'s første linier beskriver ganske godt. Kvinder, som mænd, ønsker at besidde rigdomme og eje noget, som vi kan kalde vores eget og selvom mursten, Weber-grillen og det nyeste udstyr til hobbyen måske er mandens foretrukne display, så er manden i sig selv nok vores. I hvert fald min!
Min drøm er at se forelskelsen i alle regnbuens penselstrøg, med vindens buldren i baggrunden og mine drømmes himmelflugt som et uendeligt mål, men også at opleve malerskænk på tøjet og få ruflede hænder af mørtlen vi bygger et liv med......Sten for sten!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar