Der vil altid være dage der er bedre end andre og vi kan på mærkværdig vis, lade enkelte puf i ryggen ødelægge den ellers så slagfaste rytme vi er inde i, hvor tingene går som de skal og udsigten til bedre tider er at syne for enden af kikkerten. Jeg må i hvert fald erkende at en ellers rigtig givende og produktiv dag, hvor man føler sig på toppen af poppen, får en masse fra hånden, kan blive vendt på et split sekund, og spolere ens ellers så fantastiske humør?!
Måske er jeg sensitiv, nærtagende og emotionel, eller rettere, det ved jeg jo godt jeg er, men jeg brænder for hvad jeg foretager mig i mit liv, uanset om vi taler veninderne, jobbet, den nye uddannelse, kærligheden eller hverdagen bag disse fire vægge. Jeg er alt andet end ligeglad! Derfor reagerer jeg ofte også stærkt på de ord, handlinger og følelser, der sendes min vej, både i den positive og negative forstand, da jeg ikke rigtig er blevet velsignet med kassen, der hedder ligegyldigheder, da vor herre delte så rundhåndet ud. Ofte har jeg fået af vide at jeg ikke er som alle andre, hvilket vel egentlig kan siges at være et meget godt kompliment eller er det?! For nogen gange ville jeg ønske jeg kunne være den stereotyp, der anonymt kan gemme mig i mængden og have lov til at klage min sang med forståelse, uden at skulle stå evigt til regnskab for hver en tone orkestret ikke rammer eller som blot overhøres af de flerstemmige violiner. Ja, måske endda lade tingene glide af, sige pyt og være ligeglad, selvom jeg ved at sandsynligheden for dette har nogenlunde samme odds, som at vinde million gevinsten i lotto. Jeg er jo af den mening at det altid er værd at gøre sig umage i livet og med sig selv, inderst som yderst og jeg forsøger efter bedste evne at være den bedste version af Tina, selvom det til tider lader til at falde for dumpekarakteren og ikke vise sig nok. Men jeg er ikke perfekt, men det betyder ikke at jeg ikke bestræber det?!
Okay, så jeg reagerer måske lidt anderledes, men måske er det netop fordi jeg ofte bliver behandlet anderledes, for sådan kan det til tider føles?! Man skal være supermor, superelsker, supermedarbejder og super overskuds-agtig og sådan er hun jo, hende Tina, som de håndklæder på offentlige toiletter der altid fremstår rene, når man hiver et nyt stykke frem, selvom man lige har tørret sine fingre. Stærk og bredskuldret som en okse, tykpandet med horn som en ged og usårlig med et panser som et bæltedyr, samtidig med at jeg skal være en den blide gudinde med det forførende blik, den tillidsfulde og overbærende engel og prinsessen med det altid smittende smil. Nogle gange er ens bedste ikke godt nok og så er det sgu øv....
Det bliver det måske i morgen, for der har jeg vendt dagen i hovedet en milliard gange, pisket og drevet mig selv til vanvid, kalibreret blækspruttearmene og tvunget mig selv til at yde de procent mere, som jeg slet ikke anede jeg manglede, da jeg trillede ud af landevejen i morges med gåpåmod, opsat hår og colgate ånde. Jeg vil som vanligt være alt andet end ligeglad, men i dag er jeg da være super ærgerlig, men vil modsat hvad nogen måske regner med, forsøge at være super god til at modtage den verbale og ret officielle endefuld og overleve den super dårlige dag, der blev mit lod. Jeg kan jeg vel også lære at blive super god til?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar