It's a dirty job...

Jeg elsker mit job, altså vitterlig elsker det og jeg kan på ingen måde forestille mig livet uden, velvidende at jeg en dag kunne stå face to face, med det faktum at det ikke længere er der, som så mange andre danskere oplever i disse jobfattige tider. Det er i grunden en forfærdelig tanke og må stå på listen over mine top 5 mareridt, for hvis der er en ting jeg er bevidst om, er det at jeg ikke bliver nogen god hjemmegående husmor, selvom jeg også nyder mit privatliv og mit hjem.

Hvad er det så for et job jeg elsker så højt? Tja, det kan faktisk være svært at definere selv for mig, for titlen hedder noget så fint som proces tekniker, men jeg er i reglen den lille blæksprutte, som alle firmaer har, der har opgaver der spænder fra hende der udleverer papirclips, til større proces optimerende udredelser. Jeg forsøger, efter bedste evne at få begge verdener til at nå sammen og være en del af bindeleddet imellem manden på gulvet og manden der sidder med magten, mens begge parter har forskellige og dog lige høje forventninger til min funktion. Jeg er et stort service-organ, der skal tilfredsstille og opfylde alle parters behov, som til tider stiller mig som lusen imellem neglene og gør mine prioriteringer i jobbet til en balanceakt på en knivsæg. Et job som er skabt til mig og et job som jeg er skabt til, for jeg nyder den jordnære kontakt til alle mine kollegaer og jeg nyder at sidde med ved bordet, når store beslutninger træffes, men er disse egentlig forenelige?!

Uden at ville lyde klynkende, så finder jeg det til tider svært at tilfredsstille alle, men endnu værre tilfredsstille mig selv og leve op til egne forventninger, som til tider kan være højere end selv jeg kan magte. Nogen vil nok blot sige at jeg håndterer kritik rigtig dårlig og indrømmet, det er bestemt ikke min stærkeste side, for selvom min stilling nok ville stille de fleste overfor en udfordring, hvad angår ære, så har jeg for længe siden lovet mig selv, ikke at flyve højere end jeg stadig kan få snavs under neglene, sideløbende med en stræben efter noget større. Mit problem er nok at jeg ønsker at favne det hele, være den bedste, uden at tænke på at jeg naturligvis har mine begrænsninger og at døgnet kun indeholder 24 timer, hvilket betyder at  når jeg oplever kiks, så skal jeg være den første til at svinge pisken over mig selv..... og den slår hårdt!

Pisken giver de ekstra point, der mangler til at nå de 200% og skaber de forventede resultater, men giver en langt mere misfornøjet Tina, der taber hænderne hun har rakt ud til begge sider og det koster så på en anden konto. Kontoen der hedder trivsel, glæde og omgængelighed, som gør jeg netop kan knytte det vigtige
bånd, der gør at alle føler deres opgave eller problem prioriteret, uanset om man mangler clips eller står med en større opgave, der kræver en løsning. Nogle gange må man blot erkende at man ikke evner at være god nok til at blive valgt til og at man ikke både kan blæse og have mel i munden, hvilket selvfølgelig kunne få én til at vælge side....

Men sådan er jeg bare ikke indrettet, for jeg vil ikke vælge side og jeg vil helst ikke tabe nogen eller noget på gulvet, men selvom jeg prøver og føler jeg yder alt hvad jeg kan, så må jeg også erkende at jeg nogle gange skuffer! Hvor ville jeg samtidig ønske, at folk trådte i mine knap så sexede sikkerhedssko og oplevede hvordan det er at være den person,  folk tørre opgaverne af på, som de ikke selv magter eller mener er deres tid værd, men forventer udført til UG og helst igår. Jeg må nok blot erkende at jeg ikke kan gøre alle glade, selvom jeg ihærdigt forsøger efter bedste evne og acceptere at jeg er et fejlbarligt menneske og til tider skuffer arbejdsmæssigt, som privat., men damn...hvor er det svært!

It's a dirty job....