Man skal vælge sine kampe med omhu, siger et gammelt dansk ordsprog, men gør vi nu også det i parforholdets fortravlede hede af madlavning og tøjvask eller glemmer vi til tider at der er ting vi ikke kan ændre... og ikke skal ændre? Nu er det selvfølgelig kun en påstand, men det tror jeg ikke altid vi gør.
Særligt vi kvinder forsøger at påvirke og forandre, så snart vi har fået manden på krogen og hverdagens trivialiteter rammer og røven har ramt den pæne sofa med de matchende puder, alt imens vi bader nethinderne i reality tv, med resten af den danske befolkning. Her sidder vi jo godt og trygt og kan nøjes med vores egen nypudsede glorie som eneste lyskilde, mens vores opmærksomhed vakler mellem Luksusfælden og ham snorktræet der nærmest er smeltet sammen med sofaen ved siden af, uden hensyntagen til at puderne går ud af facon.
"Hvor er han dog egentlig forandret, når han ligger der og nærmest suger fjerene ud af puden med hvert højlydte åndedrag og vi kan hurtigt finde alle mulige fejl vi ikke så før, da ny forelskelsens rosenrøde slør duggede vores i forvejen candyfloss farvede briller. Han var så eventyrlig romantisk, følsom, dybsindig, bar os på hænder og fødder og elskede blot at ligge i ske og dufte til vores hår. Han havde altid overskud til at tale om de store følelser og ikke kun om arbejdet over en øl med kammeraterne eller om hvem der har den bedste sømpistol, for gud ved hvilken gang. Og nu ligger han blot der med et selvtilfreds smil på læben, mens den ene ende brøler om kap med den anden, kun afbrudt af et grynt i ny og næ. Han kunne nu også godt tage initiativet til en lækker middag med stearinlys og finger-flettende hænder og sige noget pænt om min nye kjole"
Lyder det bekendt? Vi har alle været der og jeg tænker det er et sted vi kvinder vil befinde os fra tid til anden, resten af vores dage, alene fordi vi er sammen med det modsatte køn. Og det samme gælder for jer mænd! For sandheden er vel at begge parter har forandret sig (andet ville i øvrigt også ville være forfærdeligt), for kan vi ærligt se på os selv og sige at vi ikke er helt så meget oppe på mærkerne som da vi var nyforelskede og de kødelige lyster styrede det meste af vores tankevirksomhed? Vi er blot begyndt at slappe af i hinandens nærvær, finde tryghed og være os selv og her er det så polemikken om puderne kommer ind. For vi kvinder er nok de eneste der rent faktisk kan se det fikse i de puder med pailletter, som han blot syntes kradser som en i helvede, og får ham til at føle sig som en fakir når der skal hygges i sofaen. Måske er det netop fordi han fortæller om hende den dejlige derhjemme når han hygger gutterne og måske er smilet om hans mund kommet i drømmen om hende han elsker i den nye kjole, på en blæsende sommerdag.
"Jeg er sgu ikke hans mor" har jeg hørt mange gange og faktisk også taget mig selv i at sige, for det er der faktisk ingen kvinder der gider betragtes som, med mindre de rent faktisk er hans mor. Men skulle vi så ikke også slippe den opdragende og belærende undertone og rent faktisk lade være med at opføre os sådan? Vi forandre os nemlig i høj grad også, for når jeg spørger mig selv om han forelskede sig i hende den smilende glade kvinde med glimtet i øjet eller om det var hende der pludselig opfandt livsnødvendigheden af total kontrol og hvad der står godt til vores fælles livsværdis-tient, så kende jeg svaret. Måske skulle vi kvinder give lidt slip på kontrollen og faktisk stole på at han som et voksent menneske også tager ansvar for sit eget liv og huske at vise ham at vi rent faktisk elsker ham for det menneske han er og ikke hvem han potentielt kunne blive.
Nu er det ikke fordi jeg blot vil revse kvinder (mig selv) og placere alle handyrene på uskyldens piedestal, for så tror i fejl, kære mænd. I skal blot en gang i mellem overhøre den evigt hviskende problemknuser i jer og jeres evige trang til at fikse vores problemer og lytte uselvisk med åbent sind. Imellem alt den belærende brok og de mange forventninger findes nøglen til hende den smilende i sommerkjolen med det flirtende blik, som inderst inde synes du er verdens lækreste mand........ selv henslængt på sofaen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar