Når modpoler mødes!

Modsætninger mødes. Ja, sådan lyder et gammel ordsprog, men passer det nu også? For hvor tit har man ikke hørt fra brudte forhold, ordene "Vi var bare for forskellige" og det må da siges at modsige det en del. Kan man være så meget modsætninger, at det i første omgang tiltrækker og senere frastøder så meget, eller er det netop fordi vi ændre os i forholdet og kommer til at ligne hinanden så meget at tiltrækningen forandres til det modsatte.

Alle der har hørt lidt efter i fysiktimerne, ved at magnetisme er tiltrækningskræften imellem en nord og en sydpol, og to ens poler altid vil frastøde hinanden. Men kan disse fænomener overføres til menneskelige relationer, om så vi taler venskab, forhold eller endda familie?
Jeg tror på at der kan drages en vis sammenligning til dette, for igennem mine briller handler tiltrækningen om egne mangler og styrker og dertil vil jeg lige give et eksempel:

Jeg er elendig til at holde mund og er ikke særlig genert anlagt! Disse ting kan man jo naturligvis også vende til en styrke og kalde det, god til at kommunikere og meget udadvendt, alt efter situationen. Men når alt kommer til alt, er det noget jeg gerne ville have lidt mindre af, men har accepteret at det nok ikke lige kommer til at ske. Sådan er jeg jo. Og hvor frygteligt ville det ikke være at have en af samme kaliber under samme tag? Jeg tiltrækkes derfor af det generte og den lyttende type, i håbet om at det kan smitte lidt af. Ikke ændre mig, men give en vis balance i tingene.

Jeg forstår derfor ikke helt, de mennesker, der søger deres eget spejlbillede. En person der er nøjagtig ligesom dem selv, har de samme interesser, tænker på samme måde og i det hele taget er en spejling af dem dem selv. Det må være narcissisme for fuld styrke!
Hvor kedelig ville deres samtaler ikke blive?


Han: Fortæl mig lidt om dig selv.....
 Hun: Jamen jeg går meget op i mit udseende og kan godt lide fedt tøj!
Han: Gud det kan jeg også!
Hun: Jeg kan rigtig godt lide blonder og satin!
Han: Gud, det kan jeg også!
Hun: Jeg elsker at forkæle mig selv med et dejligt varmt bad, for derefter at lægge en flot make up!
Han: Gud, det gør jeg også!

Hun: Hmm....du er vist ikke min type!

Dette er naturligvis sat på spidsen, men der er jo ingen udfordring eller udvikling, i at skulle sidde og blive enige om, at vi rent faktisk er enige om alt. Det at have forskellige interesser er da bare dejligt i min verden og noget som man med tiden kan dele. Ikke dermed sagt, at skulle jeg forelske mig i en slangetæmmer (altså sådan én, med rigtige giftspyttende krybdyr) skal jeg absolut også have en sådan. Not gonna fucking happen, men jeg ville da helt sikkert lytte til, hvad der er så spændende ved denne hobby og helt sikkert også dele en vis interesse, da det er en del af ham. Spiller desuden elendig fløjte, til trods for at jeg faktisk har fået undervisning i det....altså fløjte, ikke slangetæmning!

Jeg vil ikke have mit spejlbillede, for så skulle jeg jo søge en knævrende, lavstammet mand med en evne til at overfortolke alt og en sygelig passion for sko. Så kunne jeg jo ligeså godt blive lesbisk og jeg har dog en idé om, at det er jeg alt for glad for testosteron til at være.

Nej , giv mig en mand der vil elske at høre mig plapre, når jeg sidder og fortæller om min interesse for lange negle, tegning , hvaler og alt derimellem. Ikke fordi han deler dem, men fordi de er en del af mig!