Two of a kind...

Jeg har en del bekendte, altså folk man jævnligt snakker med om løst og fast og siger et hurtigt hej, når man mødes over køledisken i føtex. Vi taler oftes om børn, job eller hvordan vejret nu har artet sig på det sidste, hvilket måske ikke er livets mest dybsindige samtaler, men meget hyggelige. Men nu er jeg indrettet sådan at jeg bare ikke egner mig til ammestue-snak og drømmekage-opskrifts-udvekslinger i det lange løb.  Jeg vil have substans og giver gerne noget af mig selv, hvis jeg fornemmer at jeg får dybde igen, total blottet og uden filter.

Jeg har ikke brug for venner der tropper op med lommetørklæder og Ben&Jerry-is når jeg er nede, men venner der kan hanke op i mig, når jeg drukner mig i egen selvmedlidenhed og venner der kan råde mig konstruktivt når mine tanker løber løbsk.

Dem har jeg få af, men tilgengæld af den bedste kvalitet. Venner der forstår hvordan jeg tikker og hvorledes jeg agerer rent følelsesmæssigt, uanset om vi taler glæde, sorg, vrede eller sprudlende latterkramper. De ved præcis at når jeg trækker mig tilbage og faker et smil, at der skal de træde frem og åbne mig, som en flaske champagne, hvor indholdet vælter ud til trykket er væk. Og de forstår når jeg sprudler af glæde og øjnene lyser, at jeg bare venter på de spørger hvad der pokker der er sket.

Disse venner behøver jeg ikke se hver anden dag, for jeg ved 100% hvor jeg har dem, for de tikker som mig. De ligner mig måske ikke rent udseende-mæssigt og vi deler nødvendigvis heller ikke nogen interesser...Altså lige udover hinanden. Vi deler et særligt bånd som giver os begge noget og som konstant puster liv i vores venskab og som gør at vi aldrig har dræbende tavshed imellem os. Vi græder og glædes ved hinandens skuldre og vi nyder hvert minut vi har sammen, for det er kvalitetstid, fremfor kvantitetstid.

Så kære venner, I ved hvem I er.... Tak fordi I lader mig være præcis den jeg er........... uden filter!

Og skulle du være i tvivl, kan mine venner banke dine.....ANYTIME!