På fuld mave!

Ak ja, så er man ramt af en maveinfektion og hverdagens travlhed er sat på stand by uden varsel.. Man spiser ikke rigtigt, da tanken om at kvalmen melder sig er lige om hjørnet, efterfulgt af kramper og alene den tanke fortrænger sulten, selvom køleskabet bugner af lækkerier. Men intet er så slemt at det ikke er godt for noget Tankerne afledes hurtigt af det positive det kunne medbringe, for tænk sig nu hvis jeg lige kunne tabe et par kilo eller endda 5, inden bikini sæsonen for alvor sætter ind og man skal møde ham den søde? Han vil jo helt sikkert bedre kunne lide mig, hvis der blot var lidt mindre af mig. Helt sikkert!

Og det er jo noget crap, for selvfølgelig lægger han ikke mærke til den flødekage du indtog i sidste uge, som nu er smurt på hofterne eller om gårsdagens peberflødesovs der har placeret sig på din mave, der jo aldrig har lignet et vaskebræt. Han vil tilgengæld sikkert spotte din usikkerhed inden du får fremstammet det første hej og bemærke de mørke render under øjnene, der er kommet af den fortrængte sult og den manglende søvn, du har måtte misse hver nat med hovedet begravet i hvidt porcelæn.

Men igen, disse symptomer kunne jo forveksles med forelskelse og måske er mavekramperne bare sommerfuglene, der flakser rundt og skaber lidt uro i mavesækken og måske er der så mange, at der slet ikke er plads til mad? Hvis det er i maven følelserne bor, kunne det jo være derfor vi trøstespiser op til flere liter Ben&Jerry's når livets lagkage er klasket sammen og fløden er sur. Jeg er ikke i tvivl om at følelser og mad hænger sammen på en eller anden sygelig måde.

Så tænker man da, at man naturligvis forelsker sig med hjertet, men hvorfor taler man så altid om mavefornemmelse?  Hvorfor taler man ikke om hjertefornemmelse, når nu det er der, det siges at kærligheden bor og sjælens findes? Betyder alt dette så at man er følelsesmæssigt afstumpet hvis man har fået foretaget en reduktion af mavesækken eller at man som hjertetransplanteret skal lære at elske på ny? Ahhh vel?

I min verden forelsker man sig hverken med hjertet eller maven, men med hjernen. At min hjerne så engang imellem spiller mig et puds er en anden snak...............men nu er jeg jo også syg ,så bær over med mig!