The missing link...

Nu kunne man måske nok tro at jeg, på denne kolde og sjaskede mandag, lagde hjernen i blød med tanker om overgangen fra dinosaur til homo sapiens og med store tanker om hvorledes det kan være jeg kan gå oprejst uden at snuble. Det skal dog siges at jeg efter sigende også til tider kan drage tilbage i primalstadiet og have svært ved at opretholde den oprejste stilling, men dette sker vist mere under indflydelse af udefrakommende faktorer og særligt på denne tid af året! (læs, den seneste julefrokost var god, våd og meget kort)

Men det er nu mere i overført betydning, jeg har manglet en brik i mit hovedbrud af et puslespil, for at skabe mig et overblik og se et samlet billede forme sig. Lidt som at samle et puslespil, hvor motivet er et Salvador Dali maleri, med benene ud af ørene, trærødder der knejser imod himlen og trækronen dybt forankret i jorden og med tilstrækkelig fallos-symboler, der pirrer interessen og fantasien. Når jeg ser på et andet menneske og får de enkelte facetter serveret, i en stor forvirring, kan jeg have svært ved at skelne, hvilke dele der fortjener mit fokus og burde betyde noget for mig og hvilke der blot er til for at spejle og synliggøre kontrasiden.

Billedet bliver uklart, forvirrende og jeg fanges af min egen stædighed, for at samle et billede, med de blottede brikker, hvilket nok aldrig vil give et klart og fuldt motiv. Så jeg fylder de tomme felter ud, fra min fantasi og drømmeverden og fra mine erindringer om "engang" og noget jeg synes jeg så i et glimt og dette er ren og skær fortolkning. Til tider overfortolkning og andre gange rammer det meget godt plet, nogle gange overraskes jeg positivt, andre gange må jeg tage følelsen af skuffelse til mig, baseret på mine egen forestillinger og til tider rydder jeg bordet for brikker og siger "Stik mig det med kattekillingerne jeg ved jeg kan hitte ud af".

Men i bund og grund handler det vel ikke om det pokkers missing link, men mere om at have et mål for øje og en egen lyst til at se og nyde det færdige resultat. Nogle gange skal man lede på gulvet og under sofaen for at finde blot en enkelt brik men Lucifer's halespids og andre gange ligger der tusinder i en bunke for enden af din næsetip, der blot venter på at blive til et helt sceneri af blomsterflor og laguner og andre gange er den brik, der var der før, som skabte et genkendeligt ansigt,  blot væk og man må lære at leve uden.

Og jeg har i dette sekund gjort selv samme.... smidt en masse brikker på bordet om mig og mine tanker, som nogen vil forsøge at tolke på og samle til et meningsfyldt billede, nogen gav op efter første afsnit i ligegyldighed og fatter hat og briller og andre vil føle de fik endnu en brik på plads. Og dertil kan jeg kun sige at jeg hverken sidder foran et stort tusind-brikkers puslespil af en Monet knock-off, eller forsøger at finde en dybere mening med Dali's småvulgære penselstrøg, men jeg er nu klar over at jeg mangler en link (måske flere), men det er min opgave at lede, søge og samle eller helt lade være! Det er nemlig mit puslespil, mit link, mit billede....af mig!

Afslutningsvis vil jeg dele en lille julehymne, som har huseret i mit hoved hele dagen, til eftertanke og højlydt latter.....

Merry X-mas