torsdag den 24. november 2011

Kastration...how to!


I disse moderne tider, hvor grænserne imellem kønnene udviskes og mænd går med make-up, skal græde og amme børnene, mens kvinderne tordner frem  i army-dress, skulle man mene at der ikke var noget at kastrerer ved vores kære mænd. Men der tager i fejl, kære kvinder! Der er masser af ting vi stadig kan tilføje og gøre, som vil kappe strengene til manddommen og give os en tomhjernet hundehvalp, som vi kan forme efter eget ønske.

How to:

- så tidligt i forholdet som muligt, mens han stadig svæver lidt rundt på en euforisk candyfloss-sky af forelskelse, skal du sørge for at give han dårlig samvittighed, hver eneste gang han træder ved siden af dine normer, for omgang med det modsatte køn. Han skal vide hvor ked af det, han er skyld i du er, også selvom det er din egen usikkerhed der skaber den panikangst, som gør du mærker jalousien stikke. Du skal lade ham vide at det ikke er okay at kigge efter andre piger (ej heller på side 9) for det er jo både perverst og de stakkels pigebørn, af Amalie-kaliber er jo også bare lavet af plastik og hvem gider knalde en gummibåd?!

-Du skal i starten huske at gøre ham bekendt med at hans eks nok ikke lige falder under kategorien lækker, når du betragter hende og at du rent faktisk synes han er lidt smådum at have levet sammen med hende. Lad ham vide at de fleste af hans tidligere forhold har været til dåser og krukker og at han blot skal være glad for at kloge dig, har forbarmet sig over ham og tager hans kommende opdragelse alvorligt. Desuden var deres tidligere fælles kanin sgu også lidt småfed på den absolut ikke-nuttede måde.

-Du skal gøre ham klart at det ikke er i orden at have selvstændige tanker og holdninger, der ikke ligger i tråd med dine, da det i øvrigt clasher med gardinerne og de flødefarvede puder i sofaen. Han skulle jo nødigt gå hen og tro han var noget og her er det ultimative våben at benytte, janteloven, som piller ham ned på et stadie du kan kontrollere. Han skal ikke tro at han er den eneste mand på jorden, der synes dine øjne er fantastiske som strålende stjerner og at dine frikadeller bare smager som chateaubriand lavet alé Claus Meyer. Han skal derimod leve med visheden om hvor feteret og ombejlet du er, og at du egentlig ikke har så meget at tilbyde ham udover dit blændende udseende, lynende intellekt og afsindig vittige humor. Han er jo plat og bør nok have en vis læring, før han kan vises frem for familie og venner.

-Husk at fortælle ham hvor frækt et sexliv du har haft og hvor "store" dine tidligere elskere var, men at du synes sex med ham er hyggeligt og at du også er faldet til ro med alderen og ikke stiller de store krav.
Det er også vigtigt at du husker at lukke for det varme vand, fra tid til anden og straffe ham for alle de ting han ubevidst har sagt, som har stødt dig og hvor du ikke mener der bør følge en nærmere uddybning, når han er født med en hjerne og burde kunne tænke som dig.

-Værd at nævne er hans dagligdag og kritisere hans venner og hans hjem, men især hans job og bil, som både er for smartass og en potensforlænger og arbejdet for lavt betalt.

Hvis du følger disse råd og han retter ind, kan du være sikker på et tilfredsstillende resultat af en kastreret mand, en tro kopi af dig selv, som vil føje dig og sidde pænt hjemme og vente på du skriver/ringer/kommer for at han kan hente dine tøfler. Og så spørger du måske dig selv om hvad der så skal ske..... Ja, du forlader ham, fordi han ikke tilnærmelsesvis ligner og agerer som en rigtig mand længere og finder en ny og så kan du starte forfra. Og sådan er ringen i evig disharmoni intakt!

Jeg ønsker god fornøjelse (ironi i denne blog kan forekomme) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar