I disse dage, følger vi med i dagspressen, som dækker retssagerne imod en grusom pædofil familiefar og Danmarks vel nok første massemorder, som er blevet døbt Esbjerg-manden og Amager-manden. Det er hver især grusomme beretninger om insest, overgreb, voldtægt, frihedsberøvelse og drab og som i begge tilfælde har stået på i mere end to årtier. Nu skal denne blog egentlig ikke handle om disse sager, men mere om det sind lægger bag disse mænds pandeskal og hvordan vi andre skal takle og håndtere den slags i vores egen dagligdag.
For det sker ikke altid kun for naboen og jeg har selv haft det sygelige sind inde på livet, som kunne have endt i ekstremiteter, men som "heldigvis" kun endte med en afslutning af hans eget liv. Hele dette handlingsforløb skete for efterhånden mange år siden, men til trods står det mig stærkt i erindringen, men for mine kæres skyld vil jeg ikke komme ind på hvem, hvad og hvor alt dette skete. Men jeg kan fortælle at jeg aldrig havde troet dette om denne person, som i mine øjne både var velfungerende, stærk og omgav sig med stor respekt. Og alligevel slog det klik og et sind jeg aldrig ellers havde været vidne til, stod i lys lue og overskyggede alt andet.
Nu står der 2 familier og mange venner i samme situation, i de to verserende retssager, at skulle forholde sig til et menneske de slet ikke kan genkende. De skal nu have sandheden af vide igennem bevisførelser og vidneforklaringer og forholde sig til, at det menneske de har holdt af fremstilles som et monster af en anden verden. Nogen vil støtte op om vedkommende og tro på deres uskyld eller blot andre tilgive, mens andre vil græmmes og mentalt slette hvert et minde og afskære enhver form for kontakt. Men uanset hvilken lejr, man vælger at betræde, skal vi andre huske på inden vi dømmer de pårørende som naive, at dette monster også kan have vist sig at være en kærlig ægtemand, en god far og en dejlig søn og at vi ikke er skabt til at tænde og slukke vores følelser, som en lyskontakt. Jeg føler virkelig med de pårørende i disse sager og her taler jeg ikke kun om ofrenes, men i særdeleshed og gerningsmændenes familie og nære.
Når man tager de 2 sager i betragtning, kan vi så stadig gå i den tro at vores verden er tryg og god at færdes i for vores børn? Her tænker jeg især på sagen fra Esbjerg, hvor tiltalte står anklaget for mange og gentagne overgreb på børn, som han i mange år har kunne true til tavshed og som i frygt ikke har turde tale eller måske endda troet at det var normalt. Mine tanker går imod at den seksual-undervisning vores børn modtager i skolen i dag er mangelfuld og burde handle om andet og mere, end den første gang og hvorledes et kondom rulles på et stoleben. Jeg har selv taget snakken med min 10-årige datter, om at der her i verden findes folk (hovedsagligt mænd) der rører og gør ting ved børn som er forbudte og meget forkerte og det kan godt være at nogen mener at jeg maler fanden på væggen, men det er nu engang det der sker oftere og oftere i dagens Danmark.
Til slut vil jeg gerne spørge om en ting, der har undret mig meget. Hvorfor er det næsten altid mænd, der begår seksualforbrydelser, pædofili, voldtægt, vold, mord, frihedsberøvelse og slår deres egne børn ihjel?
Rettelse: Hvorfor hører vi kun om mænd, der begår seksualforbrydelser etc.? De reelle statistikker tegner et andet billede.
SvarSletJeg vil meget gerne høre om hvad statistikken siger og gerne med oplyst kilde....
SvarSletDu har nogle meget sunde reflektioner vedrørende emnet, og jeg syntes at du fremstår nuanceret... Det eneste som stikker mig lidt e,r det med hvorfor det altid er mænd som begår seksuelle overgreb eller manddrab.... statistisk set har du jo ret, men en del forskere i kriminologi mener at kvindelige psykopater ofte overses, da deres personlighedsforstyrelse ofte er bedre skjult end hos manden... Før 80'erne blev mere en 20 procent af alle drab begået med gift, i dag er der ikke registreret et eneste tilfælde siden 1995 her i danmark, men alligevel mener ledende forskere at der hvert år begås mellem 5 og 10 giftdrab i danmark...(i dag findes der mange slags gift, som ikke efterlader fysiske spor, hvorfor de erklæres som naturlige dødsfald). Dette bringer mig tilbage til de kvindelige psykopater som tilsyneladende ikke findes. Et giftdrab er en velovervejet handling som indebærer en del planlægning, dette er ikke nogen impulsiv handling, visse forskere mener at de kvindelige psykopater som de har så svært ved at finde, er der i rigelige mængder, men grundet deres natur, der er langt mindre impulsiv end mandens, ofte lever skjult... Der er også de tyraniserende kvinder der er voldlige mod deres mænd, der heller aldrig rigtig kommer frem i lyset, for det første vil de fleste mænd have svært ved at erkende at de bliver domineret og tyraniseret af en kvinde, for det andet så har vi også en kultur hvor vi mener at en mand som slår sin kone bør meldes til politiet, men er det omvendt kvinden som slår sin mand, så har han nok gjort sig fortjent.... Betjenten
SvarSletJeg ved godt at jeg ikke bygger mine blogs på de store statistiske tal og sikkert langt mere på egen fordomme og betragtninger. Og jeg giver dig fuldstændigt ret, at det vil være svært at finde en mand der gladeligt stiller sig op og beretter om et voldligt forhold til en kvinde. Han vil hellere æde den i stilhed, mens uhyrlighederne kan fortsætte. Men jeg ser dog alligevel en tendens til at vi overser faresignaler, fra normaltfungerende fædre, der pludselig ønsker både dem selv, kone og børn døde og begravet. Det jeg frygter er at det er en udvikling et moderne samfund fører med sig og i vores enorme ego-centrerede verden kun vil blive værre. Vi, også os "almindelige" har et kæmpe fokus på hvordan vi har det og sætter hele tiden krav. Hvad vil vi have og hvad vil vi leve med.
SvarSletOg til Bloggen skal lige tilføjes, at jeg ikke tror voldtægter er noget visse mænd gør fordi de er sexmonstre, men det handler om magt og følelsen af at dominere og overvinde. De har blot en fysisk fordel her fremfor kvinder
Der er mange såkaldte "sorte tal" hvad angår kvindelige kriminelle, lige såvel som en mand aldrig vil indrømmer at han bliver domineret, vil han heller aldrig erkende hvis han var blevet voldtaget af en kvinde.... Jeg siger ikke at voldtægter begået af kvinder foregår i lige så stort omfang som voldtægter begået af mænd, men de forekommer, de bliver bare stort set aldrig anmeldt... En anden kategori du nævner er familiefaren som pludselig går amok, og henretter hele sin familie.... I disse sager er der ofte tale om en mand, som pga af skilsmisse, utroskab eller lign. fra hans kones side, oplever at "miste" sin identitet... Han identitet er dybt forankret i deres indbyrdes familierelation, så han kan ikke se hvordan de skal kunne leve uden ham, og ham uden dem... Det er en reaktion på den akuttekrise som han gennemgår, i forbindelse med skilsmissen, kones utroskab eller lign... Grunden til at kvinder ikke ses i denne kategori er jo nok, at kvinden, modsat manden, ikke fra naturens side ser sig selv som familiens overhovede og forsørger, de har nok ikke den samme oplevelse af total nedbrydning af deres identitet..... Betjenten
SvarSlet