Jeg elsker dig.... er mine ord, som måske i nogens øre ikke lyder af det vilde lyrik, men i min verden er det ord med magt og ansvar, som man ikke skal kaste om sig med, hvis man ikke reelt kan leve op til dem. Hans respons veksler lidt imellem at sige i lige måde eller jeg elsker også dig, min skat. Men det er faktisk sket en del gange hvor han, som en anden fræk spørge-Jørgen, stiller mig spørgsmålet om hvorfor jeg nu gør det og jeg står der fanget lidt i et ordspil som jeg ikke kan hitte ud af og får blot fremstammet øhhh bøhhh.
Men nu, kæreste min, har jeg sat mig for at du skal have et ærligt, reelt svar som ikke er noget nonsens, fremstammet i en sitution, hvor du på sadistisk vis elsker at se mig vride for at finde de rette ord.
Jeg elsker dig for du trofast og gladeligt, ringer hver morgen for at høre om jeg har sovet godt, med det mest sprudlende humør, Selvom du kun kan høre det halve på grund af den rungende motorlarm, samtidigt med du skal skælde den foran kørende ud for sløvsind på pedalen, så giver du mig den bedste start på dagen jeg kunne tænke mig.
Jeg elsker dig for den ro og tryghed, jeg har i mit indre og som du giver mig bare ved at være under samme tag som mig og vide at her er jeg ønsket, ikke af pligt men af lyst. Og der er ikke en dag hvor jeg ikke savner dig og glæder mig til at nyde hverdagen med dig ved den musselmalede dug, med kaffen dampende foran os.
Jeg elsker dig for den måde du modtager mig i dit hjem og invitere mig til at sætte mit aftryk og føle mig hjemme, med alle mine skøre påfund og ideer. De bliver godt nok skudt efter, men jeg vælger at tro det er for at du vil se om de vitterlig kan flyve, og ikke blot er ideer og påfund jeg har i et øjebliks kedsomhed og kvindelig laven-om-lyst. Og at min ide om at lave en tallerken om til et køkken ur ikke blot blev skudt ned som umuligt, men at du tog det op og lod dig rive lige så meget med som mig og du borede hullet med præcision, selvom uret stadig kun viser den sande tid 2 gange i døgnet.
Jeg elsker dig for den måde du tager min datter til dig, som var hun din egen og involverer dig i hendes liv, tanker og færden, med drillerier, spas, støttende og opmuntrende ord, når hun imiterer hendes mors tankespin. Når du kalder hende Trold, fyldes jeg med varme og stolthed, med flashbacks til min egen barndom, hvor min egen far aldrig kaldte mig andet og stadig ikke gør. At du med stolthed og glæde lader hende vise dig sin verden med skole, klub og venner og med den største tålmodighed, hjælper hende med ligninger og regnestykker.
Jeg elsker dig for den måde, du roligt lægger hånden om min lænd og kigger mig dybt i øjnene, i de mest uventede situationer, som midt i madlavningen, over køledisken eller iført maleplettet tøj og med håret kørt i stilling alá Lotte Heise, der absolut hverken virker sexet eller tiltrækkende på mit hoved.
Jeg elsker dig for alle de kærlige og søde ord, der falder når jeg mindst venter dem og momentært slår mig ud af kurs og med tanker om, at dette er for godt til at være sandt. Når du smiler til mig og ud af mundvigen kalder mig KOST, men med øjne der fortæller så meget mere om den kemi, der slog gnister imellem os fra første møde.
Og sådan kunne jeg blive ved i evigheder om alle de små og store facetter, der samler billedet og gør at jeg knus elsker dig og priser mig lykkelig for hver dag vi er sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar