torsdag den 6. oktober 2011

En bitter chokolade

Jeg har tænkt en del på fortiden. Sådan en har vi jo alle og som på mærkværdig vis har det med at poppe op en gang imellem, af flere grunde og som ikke altid er ufrivilligt, men nogen gange også fordi vi træder selv et skridt tilbage til en tid der var.
Jeg har fik selv en dårlig bismag af fortiden forleden, som nævnt i forleden dags blog, men som jeg valgte at lade ligge og forblive det den burde være. Nemlig fortid! Men hvad nu hvis jeg ikke havde gjort dette. Hvad nu hvis bolden var taget op og der blev spillet den ping pong, som blev lagt op til? Den tanke vil jeg lige lege lidt med og betragte set med mine naive øjne og se hvordan historien i så fald ville have udmøntet sig.

For det første vil jeg spørge mig selv, hvorfor jeg skulle ville træde skridtet tilbage og evt. sætte mig selv i en situation hvor jeg på den ene eller anden måde ville blive følelsesmæssigt påvirket, uanset om det ville være vrede, nysgerrighed eller glæde? Hvorfor ville en person der før har såret mig og frembragt tårer i mine øjne, pludselig frembringe en andet en rod og postyr i min verden?
Jeg er sikker på min omverden og mine nærmeste ville stille sig uforstående overfor dette valg og at jeg selv ville have lidt svært ved at kigge mig selv i spejlet med hovedet holdt højt, uden påmindelsen om at jeg burde være klogere end som så! "Jamen jeg ville jo bare lige...." Ja sikkert en hel masse, som lurer som en anden djævel, siddende hviskende på den venstre skulder, alt imens det højre øre er blevet døv, hvor fornuften ikke kan få taletid.  Men sådan er vi bare ikke altid og vi har til tider en tendens til at glemme og overse det indlysende, og alle de blinkende alarmklokker der roterer som et andet udryknings-fartøj. Det koster dyrt og jeg er ikke i tvivl om, at et tilbage skridt vil koste mere end jeg er villig til at satse og for mit vedkommende spiller jeg ikke for sjov, men for at vinde!

 Jeg er meget sort/hvid og der findes ikke den store gråzone på det område i min verden, men hvis nogen kan overbevise mig om andet og at der er en acceptable gråzone, er jeg skam lydhør. Jeg tvivler dog blot på at den findes, når vi selv står på modsatte bred og kan man ikke saglig og redelig argumentere for en handlen og ageren, så er man vel på mere glatis end Bambi. Jeg har ingen intentioner om at bidrage til nogens underholdning eller være deres narresut, blot fordi de keder sig i deres liv og lige skal se om de kunne endnu, ligeså lidt som jeg har lyst til at slå mig selv over fingerene med en hammer, samme sted, blot for at opdage det var rigtigt nok at det gjorde ondt. Jo, jeg er skam blondine, men af valg, og er min intelligens, min vilje og mine værdier så svære at spotte, så kender man mig vist ikke nok og bliver slemt overrasket. Lugter og smager det af skidt og lort, så er det sgu nok stadig ikke chokolade, Fister!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar