Mit kinder-æg

Jeg elsker overraskelser, både som giver og som modtager og kan slet ikke få nok af det kick det giver når noget uventet sker og følelserne bringes til overfladen i en eksplosiv reaktion. Man jubler, bliver glad i låget, tuder, bliver stum eller skriger i vilden sky, men uanset reaktionen er den lige fantastisk at føle dybt inde, for man føler virkelig nuet. Der er ingen optakt, forvarsel eller en forventning der skal opfyldes og det er som om man får en mavepuster, der blot i stedet for at gøre ondt, kildre helt ud i fingerspidserne, som en mental orgasme. Men nogen gange kan overraskelserne også være af mere dyster, kedelig eller crappy karakter og selvom de ganske vidst ikke er så fede, så de tvinger dog stadig krop og sind til at mærke nuet og livet.

Jeg har fået 3 overraskelser i går, det rene kinder æg, af vidt forskellig karakter og som udmøntede sig i meget forskellige reaktioner fra min side og alligevel med en fællesnævner, bagage, som jeg vil vende tilbage til.

Den første kom i går eftermiddags, da der tikkede en sms ind fra min kæreste at han havde til sinde at ligge i min seng om 40 minutter. Den første tanke var: "Mon han tager pis på mig?" For sådan er der sgu aldrig nogen der har overrasket mig før og jeg var skeptisk til han havde fået mig overbevist om andet. Jeg fik pakket pc'en sammen med lynets hast og drønede hjem over og ganske rigtigt, der lå han og sov rævesøvn, blot ventende på min entre. Jeg var jublende glad, selvfølgelig for at se ham, men endnu mere for det han fortalte med handlingen at køre den lange vej, selvom han selv havde kørt et udslidende program og var brændt ud.
Jeg er ikke sikker på at min kære kæreste, rent faktisk forstod hvor stor betydning det har for mig, at blive prioriteret, uden forventninger om andet en samvær og tosomhed, men jeg kan fortælle så meget at det ikke gik ubemærket hen at jeg forlod mit skrivebord med et gigantisk smil fra øre til øre og blanke øjne.

Senere samme dag, tog jeg mig selv i min nysgerrighed at spørge til hans fortid, som man nu snakker i starten af et forhold og dette var til trods for at jeg nok kendte svaret, men blot havde et spinkelt håb om at jeg tog fejl. Ikke at det var noget alvorligt eller på nogen måde graverende, men jeg ønskede dog inderst inde at dette var min vildfarne fantasi og ikke en bagage som han og nu jeg, skulle gemme på. Men snot dum blondine, som jeg i et split sekund var, spurgte jeg og fik svaret ærligt og prompte og uden tøven, som jeg gør når jeg spørger ham om noget konkret. Min reaktion var ikke skuffelse eller undren, men til min egen skam, nærmere væmmelse, da de ufrivillige billeder poppede op for mine øjne og selvom jeg i hærdigt forsøgte at viske dem væk, brændte de sig fast som syre så det rislede mig op og ned af ryggen. Beklager, men blev sgu skræmt..

Plinge-ling, sagde min mobil så og jeg blev revet ud af mit indre horror dias-show, men blot for at kunne konstaterer at min egen fortid også spøgte denne helt almindelige mandag. En sms fra en fjern fortid var tikket ind efter lang tids uafbrudt tavshed, med en forsigtig håndsudrækning for en usmagelig dårlig opførsel over for mig og min datter og min underkæbe ramte bordet af bare overraskelse. Jeg blev pludseligt momentær ført 1 år tilbage i tiden og genkaldte mig den vrede og afmagt jeg følte på det tidspunkt, ikke mindst imod mig selv. Den person der påførte os så stor smerte, uden den mindste tanke for vores følelser, bad nu tilgivende om min opmærksomhed, og alt imens vreden og irritationen skyllede igennem hver en knogle, kriblede i fingrene for at affyre en svada af grimme gloser og en nedpilning af værste skuffe.

Jeg kigger op og ser ind i et ansigt med de dejligste øjne og et underspillet, men forstående smil, som måske har en fortid jeg ikke elsker, men som sidder lige her lys levende foran mig og som gang på gang vælger mig...mig.... MIG! Vreden forsvandt og personen på mit mobil-display, forvandlede sig igen til det han skal og bør være; Bagage og intet andet og som på ingen måde hverken fortjener eller skal have nogen som helst form for opmærksomhed. Det handler jo ikke om hvad vi før har lavet, og hvad vi har med os hver især af grumme eller gode minder, men om lige nu og hvad livet byder os. Hvordan vi behandler hinanden og hvor fantastisk det rent faktisk er at have en mand/kæreste jeg kan stole på, hvis ord holder vand, som bakker op når tingene ikke er lige candy-floss farvede og de lyserøde briller trænger til at blive pudset. Jeg skal ikke spilde min tid eller mine kræfter og hade hverken min eller hans fortid, for uden den var vores nutid ikke den samme og den har dog på forunderlig vis bragt os sammen og mig i denne tilstand jeg føler mig i nu..... Elsket!

My surprise