Alle hader mandage, sådan lyder det sikkert fra hvert et lille hjem i Danmark, når man skal slå øjnene op efter en lang og dejlig weekend. Alle elsker derimod fredage, hvor forventningen om weekendens soven længe og længervarende timer, med dem man holder af kan få arbejdstimerne til at suse afsted og gøre timerne lettere fordøjelige, også selvom man ikke aner hvad den bringer, glæder man sig til uret kimer og man træder ud af porten.
Men inden vi får set os om er weekenden ovre og dagligdagen rammer, med arbejde, tøjvask og pasta med kødsovs i diverse brogede nuancer og sådan kan det føles selvom man, som jeg, rent faktisk holder meget af sit job. Sådan har jeg det også i forhold, for ligeså meget jeg elsker dagligdagen og de små ting, som betyder så meget, så længdes jeg hele tiden efter kærlighedens "weekend", tiden hvor alt bare var flyvende i frit fald og man kan slippe fornuften for en stund og drage ud i drømme. Men forholdets mandag indtræffer også altid, om man vil det eller ej, hvor morgenerne starter på samme måde, med godmorgen, har du sovet godt, kan du have en god dag og husk nu din madpakke og kør forsigtigt. En rigtig Hr. og fru Danmark historie, som ville være yderst velegnet sunget som kanon og skrevet på "I en kælder sort som kul", akkompagneret af orgel, med et par dansende i matchende camping-habitter.
En fælde man til tider vil falde i, grundet travlhed eller blot dovenskab og selvom man er opmærksom på det, vil man unægtelig til tider hoppe i med begge ben og for en stund være verdens kedeligste kæreste. Jeg taler her af erfaring, for i disse dage hvor mine tanker flyver i et virvar om mit job og det projekt jeg har brugt det sidste halve år på at søsætte, så koster det på hjemmefronten. Ikke at jeg på nogen måde har fået klager, men jeg kan sagtens mærke en forandring i mig selv og min egen ageren og dermed også på hvad jeg får retur fra min omverden og da jeg sad tidligt i morges helt alene og skulle nyde min morgenkaffe til den sædvanlige ro, som jeg elsker, var roen mere larmende end ellers.
Hvorfor havde jeg dog ikke kastet mig i armene på min kæreste da han aftenen før trådte ind af døren og hvorfor brugte jeg den sparsomme kærestetid foran den forbistrede kuk-kasse som jeg egentlig har svært ved at nyde, når jeg i stedet kunne have kysset ham inderligt og fortalt ham hvor højt jeg elsker ham og hvor fedt jeg synes det er han gider kører helt op til mig på en simpel onsdag? Pludselig savner jeg ham helt afsindigt og selvom han lige er trådt ud af døren, kan jeg nu kun sidde tilbage og ærges over alt det jeg ikke gjorde og længes efter weekendens komme, hvor han vender retur og jeg helt sikkert har noget jeg skal opnå og have indfriet.
Og selvom jeg forsøgte at råde en smule bod på at mine fortravlede tanker om job, som har optaget hele min verden i disse dage, med en kærlig sms om hvor savnet kæresten min er, så faldt det lidt til jorden da svaret "sur røv" kom retur. Men det var sgu nok lidt velfortjent og manden havde jo ret. For hvis der er noget mandage er (især på en torsdag) så er det SUR RØV!!! Men jeg vender retur og kan slet ikke vente på at mærke hans læber igen og putte mig i hans arme og lade projekt være noget der foregår imellem 08:00 og 16:00 fra mandag til fredag.... I'll be back!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar