Er netop hjemvendt fra en weekend i sommerhus, hvor mine forventninger var skruet op til den helt store romance, som den der beskrives i de fleste Danielle Steel film, hvor der altid er ild i pejsen og de kigger hinanden dybt i øjnene. Nu er det sådan at skulle denne weekend filmatiseres ville den sikkert ikke ende i den kategori, men nærmere under tragikomisk c-film, hvor man til trods for nedskuede forventninger, må sande at de rent faktisk kunne blive værre. Men lad mig lige opsummere fra start.
Fredag kom og var længe ventet, selvom ugen egentlig havde gået rimelig stærkt, men jeg glædede mig bare til at komme lidt væk og tilbringe tid med min dejlige datter og min kæreste. Det var planen at vi skulle besøge mine svigerforældre, til spisning, inden vi skulle fortsætte ud i deres sommerhus, hvor spa-badet havde sat tanker i gang hele ugen ved mig. Jeg glædede mig til at ligge der, omgivet af bobler og nyde et glas champagne, som en anden Joan Collins, som jeg husker hende fra de glade 80'er dage hvor man sad klinet til skærmen for at se ugens afsnit af Dollars. Vi fik spist en dejlig middag og med efterfølgende kaffe og det var i det hele taget en rigtig hyggelig måde at få weekenden skudt i gang på, omgivet af de dejligste mennesker. Da klokken slog sent, blev vi enige om at vi burde komme i sommerhuset, få lagt datteren i seng og have en stund som kærester, men ak sådan gik det ikke helt. Kæresten min blev overvældet af træthed og sov hurtigere end jeg kunne nå at kysse ham godnat og sige ordnene "Jeg elsker dig" og lyden af en tom kaffemaskine væltede ud af hans mund.
Det blev lørdag morgen og vi skulle tidligt op og gøre klar til en tur i Djurs sommerland med mine kollegaer og ikke bare kollegaer, men de sjoveste af slagsen, så der var lagt op til en festlig og morsom dag, til trods for de regnfulde skyer truede. Kæresten blev for første gang introduceret for de mennesker jeg omgiver mig med til daglig og som er med til at velsigne min hverdag masser af grin og latter, og han faldt godt ind i den lille gruppe af aparte mennesker der dog har et fællesskab til trods for forskellighederne. Ja, næsten for godt, for deres direkte og sarkastiske facon, tog han straks til sig og sprang med pistolsalven af fornærmelser, som især omhandlede mine formers vægt. Men jeg kan skam tage det og vidste at der ville rådet bod på dette senere, med de søde ord han også kan sige og fandt trøst i at romantikken var på skemaet senere. Det var sgu en sjov dag.
Da vi kom hjem til sommerhuset, forfrosne og lettere våde, ventede det famøse spa-bad, som var så længe ventet og Joan Collins her var helt klar, nu da der var tændt op i brændeovnen og det varme vand blot ventede på min krop. Det var skønt og dejligt, men da jeg lå der og boblerne gennemrystede hver en knogle og muskel i min krop, gik det op for mig at de to flasker champagne jeg havde medbragt, stadig lå trygt og godt i køleskabet. For fuck også, men det var der jo ligesom ikke noget at gøre ved og jeg trøstede mig ved tanken om at de også kunne nydes foran flammernes knitren, kiggende dybt i kærestens øjne. Men under min udstigning af badet, glider jeg og falder tungt på stengulvet, med et bump og slår mig på begge knæ, albuer og min ene skulder, hvilket undre mig at jeg kunne ramme alle disse led på samme tid. Der ligger jeg så, nøgen, i fosterstilling og med store smerter og tænker blot: "Hvor ydmygende... træk mig udenfor og skyd mig" alt imens kæresten ord "op igen" blot minder mig om mine egne ord til min datter, da hun faldt og slog sig som lille. Jeg tror min stolthed var hårdest ramt, men jeg ville ikke lade dette ødelægge resten af aftenen, så jeg bed det i mig og gjorde mig klar til at lade kærligheden komme til.
Igen var kæresten blevet overvældet af tunge øjenlåg og datteren faldt også omkuld, efter en begivenhedsrig dag og her sad jeg så med alle mine talenter og kunne blot dele dem med Barneby på DR1, som ikke just var den mand jeg havde tænkt jeg skulle sidde og kigge i øjnene. Men i mangel af bedre og i troen om at kæresten vågnede lige om lidt, holdt jeg mig vågen og afventede at åbne den kolde champagne som stadig lå i køleskabet og blot ventede på anledningen til at poppe. Tiden gik og ikke engang den kære Barneby kunne holde mig oppe og jeg faldt i søvn på sofaen, i det lækreste sommerhus, som er som skabt til romantik og lange samtaler til langt ud på natten. Jeg vågnede igen uden at ane hvad klokken var, men opdagede dog at både kæresten og barnet var gået til køjs i mit mentale fravær og igen var en aften smuttet uden at forventningerne tilnærmelsesvis kom i nærheden af virkeligheden. Sådan noget crap, pis og lort og jeg humpede i seng, men denne gang nåede jeg dog at kysse englen godnat og sige til kæresten at jeg elsker ham, med den respons "Hvorfor". Ikke lige det svar jeg forventede at høre, mens jeg lå der i smerter og tvang kroppen ind til ham, selvom det føltes som om at knæene burde være skåret af og albuen bundet i slynge, så vi det i det mindste kan falde i søvn arm i arm.
Nu er det søndag og nu skulle man jo tro at mit uheld ville være opbrugt, men nej. Datteren er syg, kæresten har tandpine, der ligger for 50 kr hjemmelavede bolcher kastet rundt i min bil og jeg er efterhånden blevet blå, som en anden Smølfine med lyse lokker og med 2 hele, uåbnede flasker champagne. Det burde være tilladt at gøre en ende på mine lidelser og udskive en recept på en kugle eller 10, for med mit held rammer jeg nok ved siden af de første 9 gange, eller i det mindste fortælle mig hvilket grødomslag der kan hjælpe på et skrammet ego....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar