And the winner is....

Tidligt i morges, fór der flashbacks og tanker rundt bag min pandeskal, mens jeg indtog dagens første spandfuld kaffe, i cyper-selskab med bedste-veninden. Jeg skal dertil sige at jeg nyder vitterlig disse morgen-møder, der ofte ender i grin og latter og som gør dagen lidt lettere at prikke hul på, men som også giver mig masser af stof til eftertanke. Stof jeg vender og drejer, ganske vist glimtvis, i løbet af arbejdsdagens travle mødeaktivitet og som så ofte før, får mig til at undres nok til at måtte tømme alle ordene ud af hjernen her på min blog.

Hun evner i den grad at få mig til at tænke over de mest finurlige ting, med ganske få sagte ord og som samspillende med mit eget liv og oplevelser, føder min nysgerrighed nok til at jeg søger svaret, set igennem mine briller og med mig selv som hovedrolleindehaveren. Dermed ikke sagt at svaret er det rigtige i hendes perspektiv, men det kan oftest overføres til den verden jeg lever i netop nu og som til stadighed stiller mig overfor nye spørgsmål og udfordringer og overvælder mig med følelser og tanker, jeg for længst troede jeg var "vokset" fra.

Når vi føler noget, omend vi taler tristhed, frygt, glæde og kærlighed, kan ingen vist sige sig helt fri for at spejle os i vores tidligere erfaringer, på godt og ondt. Man ved hvad gør én glad, ja måske endda lykkelig, for det har man følt før og det er denne følelse man forsøger at rekonstruere, da der jo ikke er nogen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange. I samme stil forsøger man for alt i verden at undgå at stille sig selv i samme situation, som man på mest ubarmhjertig vis har erfaret ikke førte noget konstruktivt med sig og som man siger: Brændt barn skyr ilden!

Til trods for det har vi mennesker en evne til at træde ind i gamle mønstre, gode som dårlige, alene af den grund at de er os bekendte og det fastholder os i den samme hamster-hjul, vi bener rundt i uden at komme videre, hvis vi ikke bryder og flytter vores grænser og måske endda også vores drømme. For vores drømme er jo helt vores egne og en ting meget få ønsker at give køb på, men hvad nu hvis de ikke er synkroniserede og i takt med vores nye liv og forhold..... Hvad nu hvis de slet ikke er de samme?

Dette er min store frygt og det er her min tidligere livserfaring, kan sløre mit syn og spille mig et puds, for hvad nu hvis jeg reelt igen er villig til at give afkald på mine største drømme, i håbet om at andre og bedre nok kommer til? Jeg har gjort det før og burde jo være klogere og ikke gøre den samme fejl to gange, men jeg er også bevidst om at jeg åbenbart har den tvivlsomme evne til at give køb, i håbet om at mine drømme nok får sin plads på førstepladsens skammel, når blot tid er. Dermed ikke sagt at det kommer til at ske... slet ikke, men det kan dog stadig gippe lidt i kroppen, blot ved tanken om en gentagelse af tidligere tiders eftergivenhed overfor egne ønsker og manglende evne, til at tillade sig selv at have drømme og tro på at de er de næste i rækken til udtrækning i livets lotteri. At appelsinen rent faktisk falder i din turban, at der findes andet end nitter og blanke lodder i tromlen og man da selvfølgelig kan vinde 64 millioner i lotto ved køb af blot en enkelt kupon.

Vi siger ofte at vi visker tavlen ren og begynder på en frisk, men hvor ren er den lige når der tidligere er skrevet med permanent spritmarker, som til tider vil skinne igennem slettelakken, vi så sirligt har påført alle de dårlige erfaringer og tidligere drømme der viste sig at blive de rene mareridt?
Mange flyvske tanker på en ustadig mandag, der ikke har ført de store svar med sig, andet end jeg vil satse stort og gøre noget ved den lottokupon på onsdag!

Dream