mandag den 12. september 2011

Stille nu....

Jeg ville egentlig gerne skrive en blog. Altså en blog om et eller andet tankevækkende, en følelse, en undren eller blot lidt hjernetømning, men jeg må erkende at der lige i aften ikke er noget at give ud af. Hvorfor det forholder sig sådan ved jeg ikke, for det er ikke lysten der mangler, blot evnen til at få nedfældet noget der tilnærmelsesvis giver nogen som helst mening lige nu. Jeg har siddet her mange en aften med blog-ideerne væltende ud af mig, men i aften kommer det ikke til mig med samme lethed og derfor vil jeg blot dele stilheden bag min pandeskal med jer efter dette stykke musik, som siger så meget...... og minder mig om en tid hvor tingene og livet var meget anderledes, dog stadig fyldt med ord og tanker og drømme, og hvor en enkelt sang kunne sige mere end den længste blog!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar