søndag den 31. juli 2011

Delete...

Time is for a change, og ikke mindst en ny begyndelse.
Jeg sad her og nærlæste en artikel i det nye Woman margasin, som hedder "ryd op i dine mænd". En artikkel rettet imod singler, som jeg såvidt kunne være bedøvende ligeglad med, da jeg jo netop nu oplever den stormende og ikke mindst gensidige forelskelse. Men der var dog noget der fik mig til at tænke en ekstra gang, da øjnene skimmede igennem linierne.
 Forfatterens teori går ud på at vores tidligere relationer, så som eks-kærester og  tidligere flirts, kan fastholde os i en ond cirkel, som fraholder os fra fokus og fastholder en afstands tagen til det der kan være ægte kærlighed. Om jeg var helt og aldeles er enig med forfatteren, ved jeg faktisk ikke, men der er nok en vis sandhed i ordene.


Det fik jeg at opleve forleden, da en nær og kær veninde af mig, stod på vaklende fødder og med fortvivlelsen malet i ansigtet, netop grundet sin nyfundne kærligheds eks. Ikke at han var hende utro på nogen måde eller på anden vis ureel, men hun blev midlertidigt lammet af behovet for at knytte fortid og nutid sammen. Og jeg følte med hende, jeg forstod præcis hvad hun gennemgik da jeg selv har haft disse følelser på nærmeste hold, i hvad der nu føles som en fjern fortid. Jeg så hvor skrøbelig en kærlighed kan være, i den spæde start.  Jeg græd indeni for hende og blev dernæst vred, empati for fuld skrue...en vrede jeg desværre vist lod gå ud over den forkerte. Undskyld Martin! Det løste sig til trods og gik i sig selv igen, både min vrede og min venindes fortvivlelse.

En anden kær veninde har måtte vinke farvel til hvad hun troede var manden i hendes liv, da han havde utroligt svært ved at fastholde fokus på det han selv betegnede som ægte kærlighed, men tillod sig selv at have lidt back-ups liggende, sikkert til at booste hans ego og egen usikkerhed. Sådan lidt harmløs chat-flirt, sideløbende med hans forholds opstart, blot for at kunne vride og svømme rundt i en evig bekræftelse på at han stadig kunne, hvis han ville. Sådanne Ku-godt-piger/kvinder, hvis eneste formål har været for at stille en sult af nysgerrighed om hvordan netop de ville være i lagen gymnastikkens udfoldelser. Det har jo intet med reele venskaber at gøre, blot sex, flirt og jagten.  Han har nu betalt en høj pris for sin dumhed og sin manglende selvindsigt og har såret et andet menneske dybt, så dybt at hun får svært ved at genvinde tilliden til at ikke alle mænd er sådan.


Men det gav mig spekulationerne om hvor meget jeg selv havde ryddet op efter min fortid. Hvor mange tidligere relationer kunne teoretisk set, komme snigende og ødelægge eller sætte skår i noget, jeg jo netop så gerne vil opbygge til at vare ved. Ikke fordi jeg ikke har tiltro til mig selv eller min loyalitet, for den kender jeg 200%, men hvorfor have fyldstof, når nu jeg er nået til kernen af hvad jeg gerne vil og ikke kan tænke noget bedre. Og hvordan ville jeg selv have det i modsatte situation? Jeg har heldigvis tankekraft og selvindsigt nok at jeg hverken tør, kan eller vil lade noget så latterligt, komme i spil i mit liv og tager derfor ingen chancer. Hvilket har fået mig til at gennemse diverse såkaldte venner på facebook, mobil,  msn, netlog og skype og drevet mig til handling.

Vi taler her om mennesker, søde og rare, en enkelt eks, nogle flirts fra en singletid, men som jeg slet ikke har talt med længe og simpelthen ikke ønsker mere kontakt med, uanset deres intentioner og hvilken relation jeg har haft til dem. Så sorry guys.... He is the one and only and you don't mean shit in compare....Jeg kan simpelthen ikke finde nogen plads til jer, i mit univers og har kun et ord tilbage at sige jer..... FARVEL!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar