Findes der noget bedre end det knus, der gives uden ord og efterfølges af et inderligt kys? Den varme der strømmer igennem kroppen, når tiden kommer og ventetiden afløses af nuet, man så længe har ventet på, er en altoverskyggende, fantastisk følelse. Den ser jeg frem til at opleve på ny, selvom nervøsiteten kribler rundt i kroppen og en naturlig vaklen ligeså stille sniger sig ind på mig!
Jeg afventer dagen med store forventninger og en smule usikkerhed, for hvad nu hvis drømmen er bedre end virkeligheden og drømmen brister? Kan jeg overhovedet fører denne drøm ud i livet og gengælde de smukke ord og de enorme forventninger, når jeg stadig er usikker på om jeg rummer nok og kan tilbyde er nok. Nej, ikke kun nok, men også alt! Alle de forventninger der er opbygget igennem ordenes strøm igennem telefonen og den kontinuerlige gennemgang af billeder, i vores søgen på at visualisere knuset i vores bevidsthed og ikke kun når kinden rammer puden. Dette er dog ikke virkelighed....endnu.
Forventningens glæde er den største og forventer man intet, kan man i min verden heller ikke glæde sig til den specielle følelse, når stemmen og billederne bliver til berøring og nærvær. Man risikerer naturligvis at blive slemt skuffet, hvis knuset ikke kommer eller hvis drømmene ikke lever op til forventningerne. Men når det gør, går alt op i en højere enhed og nordlyset flammer rundt om os til tonerne af Michael Bublé, selvom solen skinner og radioen er slukket. Så ved man det er rigtigt og betagelsen forvandles, fra en ulmende mavefornemmelse til et indre fest fyrværkeri, i et splitsekund.
Det kaldes vist forelskelse og er den mest vidunderlige følelse, jeg husker fra en fjern fortid, men som jeg har søgt så længe efter at opleve. Måske har den været lige for næsen af mig og jeg har blot skulle samle alle brikker, for pludseligt at have skabt en helhed, der pludselig er så rigtig og så virkelig og måske er det mine drømme der spiller mig et puds. Men det sker... Det er jeg nødt til at tro på og lade det komme som et tordenskrald en lun sommeraften i Juli. Og dette tordenskrald, der blænder min usikkerhed og ryster igennem min krop, med en smule frygt, en smule spænding og en betagelse af de kræfter der pludselig er sat i spil og det tvinger mig til at søge trygheden i favntaget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar