onsdag den 6. juli 2011

Liar Liar, pants on fire...


En gang utro, altid utro...... I hope not! For hvad er det lige der gør, vi er utro? Er det alene en defekt ved den utro part, eller tager vi selv del i den onde gerning? Jeg tror næppe at utro mænd eller kvinder, har et særligt gen, som driver dem til at søge andetsteds. Måske har vi selv en del af skylden, ved at forsømme kærligheden, begæret og ikke mindst nærheden, vi følte for modparten engang. Har vi selv ladet stå til eller måske, med skyklapper, ignoreret at vi ikke er de rette for hinanden længere? Det er jo ikke specielt onde mennesker, der er utro og ikke en sygdom der pludselig overtager deres ellers raske legeme, men nok nærmere et udtryk for et savn.
Nu tænker du måske: "Han/hun gjorde det sgu bare for sex".....Men sex rummer jo også en masse følelser og et begær, som vi vel alle ønsker dækket. Vi bliver amputerede, uden den form for bekræftelse, der netop skabes når to mennesker er sammen i kærlig symbiose. Og så burde vedkommende selvfølgelig afslutte sit nuværende inden det nye påbegyndte, men er det ikke oftest når vi får det igen, vi inderligt, dog ubevidst har savnet....at vi opdager det har manglet og været et savn vi aldrig igen kan leve uden? Og så holder vi fast, selvom det er forkert!


Jeg forsøger ingen lunde at negligere akten eller bi lige utroskab, på nogen måde, men jeg funderer blot over, hvorfor ingen spørger hvorfor! Og her mener jeg ikke hvorfor, som i: "hvorfor gjorde du det imod mig" en nærmere "hvorfor skete det for os"? For det sker jo for begge og i min verden har begge parter en vis anpart i skylden, hvis der overhovedet kan tales om skyld.

Inden du anfægter min viden om emnet, vil jeg erklære at jeg har skam været sendt til tælling på knock out og følt mig så evigt forurettet.
 Jeg har selv været på den "forsmåede" side af utroskaben og følte, på daværende tidspunkt, hverken med-skyld eller nogen som helst form for meddelagtighed i hændelsen. Jeg følte mig som et offer for hans utroskab, jeg følte svigt og jeg følte afmagt. Det stak da vildt i mig. Men når jeg efterfølgende har tænkt på det, har jeg fået et andet syn på sagen, som jeg ikke så, mens jeg druknede mig i min ny påtagne offerrolle og min selvmedlidenhed. Jeg undskylder ikke hans utroskab, men tager mit medansvar, for at det drev ham dertil eller rettere os i hver sin retning, og erkender at vi bare ikke var skabt for hinanden, hvor meget end vi begge ønskede det.

Jeg havde for nyligt en samtale med en mand, som er sin udkårne utro og jeg spurgte ham om han elskede sin kone...?
"JA, MEGET", var hans svar...."men hun gider mig ikke!"
Det gav et lille smertende stik i mig, mens jeg kiggede i hans bedrøvede blik, for hvem var egentlig den forurettede her? Manden er ulykkelig forelsket i sin egen hustru og fylder sit behov for kærlighed og bekræftelse, ved at kaste sit begær efter en anden.

Det var meget tankevækkende og gav anledning til en masse undren, men intet svar. Jeg ved ikke hvad der er det rette at gøre, men jeg ved at det ikke hjælper nogen at fastlåse sig i offerrollen, der blot fastholder en i mistro til andre mennesker. Nye mennesker, der skal bringe os så meget godt og være en del af vores fremtid.

Ja, blot tanker om at jeg ikke er så hård endda og har vundet et vis klarsyn, ved min egen smertefulde, men dog lærerige erfaring!

4 kommentarer:

  1. Er grundliggende ikke uenig. Men tror dog at det er blevet mere og mere udbredt, at den så berømte selvrealisering også er slået igennem inden for det fysiske samliv mellem to mennesker. Det synes at blive oftere og oftere at mennesker skallege i deres sexliv. Selvfølgelig tror jeg legen er vigtig, men jeg tror også der kan overleges og derved tændes seksuelle behov, som ikke før har været aktuelle i den enkelte. Dette sker ikke så sjældent i forhold der har eksisteret i lidt længere tid, og ikke så sjældent ender det op i at det der nu er blevet behovet ved den ene part, ikke er det ved den anden. I nogle tilfælde formår parret at arbejde sig ud af situationen, men i andre bliver den stræben efter opfyldelsen af de "nye" behov vigtigere, end kærlighede. Det var lige mit besyv

    SvarSlet
  2. Letvang
    Utroskab handler om meget andet end sex, som jeg skriver. Det handler også om manglende intimitet og opmærksomhed. Min blog handler vel i bund og grund, om at man skal træde ud af den offerrolle og lade være med at se alle fremtidige partnere som potentielle sex-rovdyr, der bare venter på at gøre dig til dit næste offer... Igen, det skete ikke imod dig, men for jer! Big difference!

    SvarSlet
  3. Er stadig ikke uenig. Utroskab handler i de fleste tilfælde om andre ting end blot sex. Men tror stadig at den udvikling som selve det seksuelle er inde i og vil fortsætte med, skyldes at der eksperimenteres og præferencerne ændre sig, måske vil hun ikke sluge, måske vil han ikke lege sport i toeren og for mange er disse nye behov vigtigere end alt andet. "Playere" drives næsten af det samme, foruden de også tiltrækkes af jagten i sig selv. Men ja det sker for et par i alle tilfælde. Men ja uanset, hvad man har oplevet af negative ting fra en partner, så har de fleste tendensen til atgøre alle mænd til svin og kvinder til hekse og sådan hænger verden ikke sammen

    SvarSlet
  4. Utroskab skabes ef nogen enkelte og få årsager.
    Beskæftigelse:
    Mange mangler at blive beskæftiget også af sin partner, især af sin partner. I ved, den hverdagsfælde mange falder i. Får man ikke den og kan man ikke komme igennem, så er risikoen stor for at man falder i.
    Sporten. For en mindre grupper er det en sport og et kick når det lykkes. Så må det få den konsekvens som det nu kan få.

    Det biologiske: Dette område skal ej heller ikke undervurderes, langt fra. Pludselig opstået interaktion mellem to kemier kan ske...

    Handler om kommunikation og indsigt i sig selv og sin partner.

    Men surt at nogen føler sig presset til det og burde måske afslutte det fast forhold de er i...

    SvarSlet