tirsdag den 2. august 2011

"Best" intentions...?

Bedste-veninden og jeg, talte forleden om venskaber og de relationer, vi har med mennesker der af en eller anden grund er kommet ind i vores univers, uanset om vi taler kollegaer, venner eller blot bekendte. Folk der på en eller anden vis har betaget os og gjort det svært at slippe dem, selvom det ikke er mennesker der betyder noget i vores daglige univers. Fair nok, det stadie går vi vist alle igennem og har synet visse nye bekendtskaber med elevatorblikket og tanken om hvordan han/hun ser ud, uden stof på kroppen, liggende i vores seng.

Men hvad med venskaber af det modsatte køn. Kan det helt og aldeles holdes totalt følelses- og begær-frit på længere sigt, eller vil den ene af parterne, på et eller andet tidspunkt ikke tænke tanken længere og måske endda udvikle sig til nære følelser?

Findes der totalt aseksuelle forhold, imellem mænd og kvinder, hvor det ikke på et eller andet tidspunkt går i kage med at adskille linierne, eller kan et langt og tæt venskab imellem to hetroseksuelle mennesker af hvert sit køn rent faktisk forefindes? Jeg tror det faktisk ikke, for selvom vi gerne ynder at kalde os moderne mennesker, der lever i 2011, så kan vi ikke fjerne de mekanismer og naturlige drifter der ligger dybt forankret i os og som gør at vi på et eller andet tidspunkt vil tænke tanken, måske endda udvikle dybere følelser for vennen/veninden eller også ser vi kun venskab og den anden part ser og ønsker langt mere.

Det er derudover i flere videnskabelige undersøgelser påvist at det kommer til at ske, før eller siden, for den ene af parterne. Der er en grund til at vi tiltrækkes og fastholder venskabet til en af det modsatte køn, som jo ikke taler samme sprog og som ikke helt er i samme tankemode og det er et lille skjult crush eller en betagelse. Og netop af samme årsag mister vi behovet for disse "modvægts-venner" når vi selv etablerer familie og slår os ned. Hvor mange ser du lige i ægteskaber og fast forakrede forhold, hvor sladder-slyng veninden er en mand og foldbold-bedste vennen er en kvinde? Not Very Often.....

Og nu vil I sikkert påstå at disse venskaber er blevet brudt af jalousi og manglende tillid til partneren, men den har jeg blot svært ved acceptere og godtage, da jalousien ikke er en noget der automatisk følger med vielsesattesten eller en inficering der kommer ved det første barns undfangelse. Nej, disse venner og veninder udfylder et behov, så længe vi er uden modspil fra det andet køn på hjemmefronten og i følelseslivet og den dag vi får det er behovet væk. Ligeledes kan en sådan ven udfylde en hemmelig drøm om at blive hans/hendes, selvom vedkommende er i forhold, men lidt har jo også ret.

Betyder det så at man ikke MÅ have venner af det modsatte køn, når man sætter ringen på hendes/hans finger? Naturligvis ikke, det skal man da bare fastholde så længe venskabets intentioner forbliver reelle og det udmunder i en oprigtig og kammeratlig form. Men lur mig om det bliver ved det, for evigt tid for begge af de involverede......... Det er et blår at tro det handler om noget dybere end menneskelige instinkter og hulemandens tanker, til trods for at vi lever i 2011. Kender du dine venner/veninders "bedste" intentioner?

2 kommentarer:

  1. For at tage det sidste først - nej, man kan jo aldrig være sikre på folks intentioner. Man kan kun observere deres adfærd og høre hvad de siger. Men faktisk, så synes jeg netop at der i dit indlæg gøres en række antagelser om andre mennerskers intentioner.

    Jeg har selv venskaber af det modsatte køn hvor det absolut ikke virker som om der er eller har været "noget" i luften (jeg har så også prøvet det modsatte).

    Og jeg kan selvfølgelig ikke vide hvad modpartens virkelige intention er - ligesom folk jo blot kan påstå at jeg lyver om mine intentioner - men efter års venskab der bare fungerer (inkl. fint forhold til modpartens forskellige kærester) så må jeg konstatere at "If it walks like a duck and sounds like a duck....". Jeg kan jo kun bedømme forholdet på hvordan det virker for mig.

    Det kommer muligvis som en overraskelse for nogen, men selv som mand har jeg absolut ikke lyst til at knalde med alle kvinder jeg møder. Jeg gætter forsigtigt på at der kunne være andre mænd og kvinder der har det på samme måde. Jeg har kvindelige kolleger, familiemedlemmer samarbejdspartnere m.v. som jeg har det fint og platonisk med, på trods af at de har bryster. Hvorfor skulle jeg så ikke kunne have platoniske venskaber med kvinder?

    De er jo trods alt en slags mennesker.

    SvarSlet
  2. Anonyme... Tja jeg siger egentlig heller ikke at det ikke kan lade sig gøre hvis begge parter går med skyklapper på, men nok mere at der på et eller andet tidspunkt vil komme følelser i klemme for én af parterne, der rækker ud over venskablige.

    Selvfølgelig kan man have kollegaer af modsatte køn uden at man nødvendigvis ønsker at nedlægge dem. Det jeg taler om her er nære venskaber imellem mænd og kvinder. Det starter altid fint, men går i kludder på et tidspunkt. Lad mig forklare min teori ved at stille dig følgende spørgsmål...

    Hvor mange mænd kender du, som har haft den samme bedste-veninde i 25 år, evt. siden skoletiden, uanfægtet af forhold? Hvor mange kender du der har en nær barndomsven af samme køn?

    Jeg kender INGEN til det første og mange til det sidste spørgsmål. Get my drift?

    SvarSlet