Vores sommer, Vores tid!

Mens solen skinner på mine skuldrer, sidder jeg godt tilbagelænet, mæt og tilfreds med minder og oplevelser om en fantastisk sommer, der blot kun er begyndt og med garanti kommer til at byde på endnu flere. En sommer jeg sent skal glemme for alle de oplevelser og nye erfaringer, jeg er blevet beriget med og som nu er fastgjort på indersiden af hovedet, til evigt genkaldelse i min erindring og som jeg måske fremstiller i en rodet konstellation, men som giver mening for mig. Hvem skulle have troet at sommeren 2011 ville være den bedste ever...

En stor oplevelse var at se de varmeste øjne, mærke den blødeste kind og blive holdt om af de smukkeste skuldre, jeg har betragtet på afstand så længe og en mand, som viste sig endnu mere smuk, stærk og dejlig ved nærmere selvsyn, end jeg havde turde håbe. Det var vist det nærmeste man kommer Love At First Sight, da jeg pludselig stod indenfor armslængde af ham, der havde optaget så meget af mine tanker og stjålet min nattesøvn (og stadig gør) og som gav mig det mest inderlige, og dog blide, forsigtige kys, der omdannede min knoglemasse til gele. En første date, der viste sig at blive til mange flere og endnu bedre, udvikle sig til et forhold, en kæreste...MIN kæreste! WOW!

Og jeg har fået gaver! Gaver i form af små noter, der beskriver hans inderste følelser for mig og som han gerne deler med omverdenen, uden tanke for hvem der måtte se det og synes om disse velformulerede og beskrivende tanker. Det er en lyrisk og smukt beskrevet forelskelse, ført ud igennem cyber, der gennemborer skærmen og min linse og rammer solar plexus, hjertet og tårekanalerne på samme tid, så jeg får åndenød, hjertebanken og et følelsesmæssigt overtryk, hvis eneste afløb er ud af de blå øjne når armene ikke rækker. De står der endnu, de noter som jeg har læst om og om igen og sikkert vil læse mange gange endnu og i håbet om at de kan copy/pastes ind i erindringen og fastbrændes til evigt minde, som en tatovering på indersiden af pandeskallen.

Det første møde imellem min kæreste og min datter, der straks fandt en samhørighed og et fællesskab i samarbejdet om en så simpel opgave, som at slå et telt op på plænen, alt imens jeg undlod at blande mig, men tillod dem at finde deres egen melodi og takt, var også blandt minderne der brændte sig fast. Som mor, var det noget af det mest fantastiske at betragte de to, for hinanden, fremmede mennesker, knytte bånd og venskab så hurtigt og det gav mig et glimt af hvordan mine drømme så ud udlevet i real life, betragtet på behørig afstand.

Samme følelse havde jeg da min elskede 10 årige datter, tog hans hånd for første gang, krammede og kyssede ham godnat og insisterende forlangte at jeg gav ham mobilen, efter endt samtale med mig, da hun ringede fra sin ferie hos sin far, for at hyggesnakke. Alt dette bekræfter mig blot i min antagelse af, at jeg er den heldigste kvinde, at have disse to skatte omkring mig og giver mig følelsen af rigdom, selvom bankkontoen ikke ligefrem bugner og jeg ikke ligger på top 500 over Danmarks velhavere.

I det hele taget opdagelsen af, at de drømme jeg har gået med de sidste mange år, pludselig virker inden for rækkevidde og rent faktisk leves ud, hvor jeg tidligere har betragtet andres lykke og good fortune, med et stik af misundelse og troen på, at det var en uopnåelig drøm for mig og at jeg måtte tage til takke med det næstbedste. Jeg tør nu have endnu større drømme og tror på at det bedste sker og kommer til at ske, også for mig. Og det sker for mig lige nu og på den rejse jeg har sagt ja, til at begive mig ud på, i følgeskab med de mennesker jeg elsker allermest, er der ingen grænser for hvor langt vi når. The sky has no limit and we are ready for lift off!

Jeg kunne jo blive ved i uendeligheder med at berette om disse, for andre, små oplevelser og fylde hele min blog med lange beskrivelser om disse, for mig, nye erfaringer og opdagelser, jeg gør mig hver eneste dag og som jeg aldrig bliver træt af at fortælle om. Men som kæresten min siger, med visdom og erfaringens røst.... "Man skal aldrig servere det hele på én gang"! Og selvfølgelig har han ret, men der er lige en sidste ting, der skal med her på falderebet, beskrevet med et enkelt ord.

VORES......Det at have noget fælles. Ikke mit eller dit, til dig eller mig, men vores! Det ord, vores, vil vi opleve mange gange i fremtiden og det skal siges utallige gange endnu, men alt har en start og en begyndelse, midt i vores sommer, vores tid og dette er vores: VORES SANG!