Hyænen i mig

Jeg sad forleden aften i muntert selskab af min søde niece, hvor kække bemærkninger og fjollet opførsel var hovedingredienserne i aftenens underholdning, mens kæresten hovedrystende så til, via cyber fra den anden side af Danmark. Sådanne aftener har jeg haft mange af, med min søsters ældste og denne aften, som alle de andre, gav mavekramper af latter, i en grad så det kan betegnes som workout og kan sagtens komme i betragtning som verdens (næst)sjoveste motionsform.

Men midt i al latteren, følte jeg dog seriøsiteten stikke hånden frem og klaske mig på kinden, så jeg fluks og på et splitsekund, blev hevet ud af den euforiske lattermarathon og fik mig til at spidse ørene og tænke Hmmm. Et lille stik af ejerfornemmelse og en følelse af at skulle forsvare mit domæne, var unægtelig, da en enkelt linie lyste op på min skærm og fik alle andre til at forsvinde og det satte et lille tankespin igang med minder fra en hyggelig weekend, ord og beretninger om andres intentioner sagt og fjerne erindringer fra en fortid, der var knap så lykkelig.

Min Hyæne-latter forstummede og den territoriale alpha-hun kom frem i mig, samtidigt med trangen til at markere mit territorie med fremskudt bryst og med ordene "Hertil og ikke længere - Trespassers will be shot". Dog kunne jeg ikke lade være med at undres. Mine tanker fløj omkring intentioner og signaler og undren over min egen ageren, der nok kom lidt overraskende. Var jeg jaloux? For det var jo blot en dans, et brev, en besked, et blik, men til trods for det startede mit indre rotorblink med blitzende lamper og en altoverdøvende sirene, så man skulle tro tysken var vendt retur.

Hyænens i mig, var klar på at forsvare sit afkom, sit pack og sin mage, med blottede hjørnetænder, et fastlåst blik og et målrettet angreb, for at statuere sin dominans og sit domæne. Det blev dog kun til et skin-angreb, uden blodsudgydelser og frygtelige gloser flyvende ud i cyber, men nærmere et hint om hvilken vej døren svinger i min verden. Og dette var ikke for at lægge bånd på mig selv eller med øje for hvad andre ville tænke, men nok mere en pludselig erkendelse af modpartens ynkelighed og himmelråbende desperation, som stod der lysende på min side. Blotlagt og afpillet enhver form for værdighed og med sin omtanke og hensyn til andre mennesker, stående som et blankt felt, klinisk desinfireret for al god opdragelse og takt. Et sørgeligt syn, der fik et kortvarigt sekunds empati frem i mig, men som dog hurtigt afløstes af ligegyldighed og med den effekt, at min latter og mit smil hurtigt vendte retur og jeg kunne kanalisere min energi til de mennesker der røre mig og har min hengivenhed og som ikke mindst får mig til at le.

Måske er jeg slet ikke så Bitchy endda, og dog, selvom jeg også er mor, kæreste, ven og et følelses menneske..... Men hyæne er jeg helt klart!

Ironic