Det er efterhånden blevet det første man bliver spurgt om, når man begiver sig ud i den store menneskehandel kaldet Dating. For seksuelle præferencer er ikke alene blevet mere acceptable, men ligefrem et krav og en dyrkelse, der ikke kan blive outreret og avanceret nok. I kraft med at tabuer nedbrydes og emnet bliver hverdags kost over frokostbordet, rykkes vores grænser og dermed det kick der hører med når man bevæger sig på kanten, hvor ubehag møder fascination.
Det, der var frækt og grænseoverskridende i går, er i dag blot lidt middelmådigt og småkedeligt, for når man konstant søger sin grænse vil den pr. automatik rykke sig en anelse for hver gang der dømmes overtrådt. Denne fascination af at rykke egne grænser, ligger sikkert meget dybt i os i alle henseender og er medvirkende til at vi udvikler os som mennesker, men netop på punktet sex kontra forhold, kan jeg se nogle faresignaler, for hvad er det vi udvikler os til? Det er jo ikke uvæsentligt i hvilken retning vi bevæger os, når vi tager staffetten i hånden og springer over samtlige forhindringer, vi møder på vores vej igennem livet, uden at stoppe op og se hvor pokker vi bevæger os hen. Jo vildere jo bedre og idéen om at det skal gøre lidt ondt for at mærke vi lever, gælder åbenbart også i vores udfoldelser på lagnerne.
Vi glemmer jo fuldstændig det nærvær og den ømhed, som finder sted imellem to mennesker der giver sig hen til hinanden, uden brug af pisk, gagballs og diverse pig-besatte hundehalsbånd, mens vi iklædt latex, læder og indsmurt i brændvarme stearin-dråber jagter adrenalin-suset og flytter vores sexliv fra at være en intim leg, til at være et teatralsk fix. Vi fjerner os så meget fra basic og påfører det så mange lag at det på et tidspunkt må blive svært at gennemskue hvad der er skuespil og leg og hvornår man har forvandlet sig selv til en levende oppustelig Lolita-dukke, der ingen følelser bibringer, men blot yder den ønskede friktion!
I'm a simple kind a girl, og kan måske endda betegnes som gammeldags af opfattelse hvad angår det, der i disse swingertider, kan betegnes som "normale" præferencer, som ikke tiltaler mig. Jeg er ikke særlig avanceret og måske sågar endda hæmmet, men jeg er i det mindste til stede som mig selv og med fuld opmærksomhed på min kæreste, uden brug af masker, rollespil og 40 piskeslag for at opnå det klimaks, jeg nu engang finder bedst. Den følelse når man flyder sammen og kan give modparten en lille smule af sig selv, som topper i begær, lyst, drift og ikke mindst kærlighed, i stedet for trangen til at hente grydeskeen i køkkenet og tæve løs til der står Tubberware, spejlet hen over venstre balle og se smerten malet i modpartens ansigt. Behøver man smerten, både som afsender og modtager, for at mærke livet, mener jeg man burde være lidt bekymret, om der burde om rokeres og laves genvalg i øverste etage eller om man allerede er blevet et følelsesmæssigt afstumpet hylster.
Tilbage til spørgsmålet om jeg sluger..... JA, jeg sluger en kamel, hver gang jeg føler at jeg ikke følger trit med alle jer avantgarde sex-killinger og løver og jeg et kort øjeblik tvivler på om mine præferencer nu overhovedet rækker til at tilfredsstille den moderne mand! Men jeg vælger nu stadig følelserne over smerten, ANYTIME.... Det er min drift!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar