mandag den 15. august 2011

I may be crazy....

Jeg har netop tilbragt weekenden i et dejligt sommerhus, i de smukkeste omgivelser, med en flok fantastisk sjove mennesker. I har på bedste og mest underholdende vis, bidraget til at jeg nu har endnu et dejligt minde fastlåst bag pandeskallen, som jeg kan og vil fremkalde mig med glæde mange gange i fremtiden. I er uhyre forskellige og ligner på ingen måde hinanden, i hverken fremtoning, væremåde eller personlighed, men der er dog en fællesnævner, som jeg vil komme tilbage til.

Og selvom man tilbringer en hel weekend, druknet i sprittåger, høj musik og oversvømmet af latter, kommer man alligevel så tæt  på, at man ser dybere og mere end blot en flok festaber, der forstår sig på at feste. Bånd bliver knyttet og ægte venskaber opstår og fordomme bliver gjort til skamme, bedst som man tror man har stoppet en person i kassen, der passer på hylden. Man bliver forundret, overrasket og ens nysgerrighed bliver blot fodret, mens man sulter efter at vide endnu mere om det menneske der er bag de skøre indfald og de glade smil.

Jeg har skam dannet mig et indtryk af jer alle og det er slet ikke sikkert at det passer, men det er vurderet og spejlet i mig selv og min tilgang til jer. Jeg kunne vælge ikke at se mere end en samling tosser, der trænger til at få luft under vingerne og give los for en stund, men sådan er jeg ikke indrettet og jeg håber at bemærkningen "vi kender ikke hinanden om et halvt år" ikke indeholder sandheden, for der er så meget mere jeg gerne vil vide, se og opleve.

Jeg vil gerne vide hvem og hvilket oplevelser der har formet jer til den person I fremstår som i dag og hvilket oplevelser I har gjort for at nå dertil på godt og ondt. Jeg ville feste med jer igen anytime, men denne weekend er langt mere end blot endnu en fest i rækken for mig, som jeg mindes dagen derpå med tømmermænd og blodskudte øjne. Det er en delings-proces for vi, måske utilsigtet, har givet en lille del af os selv videre og fået sat endnu et billede på hinanden hver især.

Jeg takker fordi I har taget så godt imod mennesker der står mig nært og med åbent sind budt dem velkommen i vores lille gruppe af stærke personligheder , for det er fællesnævneren her. Tak fordi I gav og giver plads til min søster, Helle, som jeg holder afsindigt af og som på mange områder er et modstykke til mig, men alligevel med en fælles fortid og ikke mindst samme blod. Plads til bedste-veninden, Lene's, forelskelse, som jeg ikke kan undgå at tage til mig, når jeg ser den glæde han bringer frem i hendes øjne og med stolthed kalder hende sin kommende kone. Og ikke mindst plads til manden i mit liv, the one and only, min fantastisk dejlige kæreste Martin, som jeg kun har set frem til at vise denne del af mit univers, som I betræder og som jeg ønsker at dele alle mine oplevelser med i fremtiden.


Tak til alle I skønne mennesker, for at have vist mig endnu en facet af jeres verden og jeg føler mig en anelse privilegeret at have den fornøjelse at kunne kalde jer mere end blot bloggere fra en fjern dating-tid, men nu også mine venner! Det var ikke rammerne der gjorde denne weekend til en fest af dimensioner, men alle jer der deltog.  Og selvom vi er hårdt ramt af de våde varer og de vrikkende hofter, så håber jeg der må komme mange flere.....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar