Jeg, en "Shoppingko"

Jeg er misbruger! Jeg er så stærk afhængig af suset og det rush, jeg opnår at jeg ikke kan stoppe når først jeg fristes af mine sanser. Vi har vel alle en eller anden form for afhængighed eller noget der gør os glade, tilfredse og hvor vi ikke har noget problem med at lukke øjnene for den dårlige side af vores "drug", eller er det blot mig der savner rygrad?

Og hvad er så min afhængighed? Nogen ville nok sige at det er at bruge penge, men det kan ikke være sandheden, for jeg finder ingen glæde eller større tilfredsstillelse ved at smide et par tusind i El-giganten, hvilket mit meget forældede billerørs tv vidner om. Jeg kan sagtens holde kortet i pungen og sparer mine penge, hvis jeg ikke kan se dets værdi for mig, eller den manglende følelse af eufori og endorfinens prikken under huden.

Men hvad er så min fortrukne narko? Dullegrej er ordet og som alt andet her i verden koster det penge at pynte møddingen og sminke liget. Her taler vi alt fra stilletter, bælter, tasker, smykker og andre accessories, til make up og dufte, der kan skjule, fremhæve og endda ændre min fremtoning. Jeg er en sucker for dullegrej og kan feks. ikke mindes jeg nogensinde har været i Matas, uden at gå derfra med mindst en neglelak, selvom skuffen nu rummer en samling på ikke mindre end + 120 stk. Og naturligvis har jeg prøvet dem alle og gerne flere på samme tid, hvilket der jo også er plads til på de lange negle.

Og mange vil nu sikkert psyko-analysere mig som flygtende fra realiteterne og sætte mig i båsen som en sminket Barbiedukke, hvis største problem er når en negl knækker. Og hvis I nu synes det er den kasse jeg passer i, så er det fint med mig, for jeg ved jo at jeg indeholder så meget mere end det. Om jeg er bange for at blive gammel og forsøger at udsætte ældningens tegn, passer egentlig heller ikke, for jeg har det godt med mine 34 år og synes jeg ligner en sådan og jeg har for længst accepteret mine strækmærker, bulende lår og det faktum at mine bryster nu er påvirket af tyngdekraften. De fine linier og fure i ansigtet er en anden sag, for selvom jeg ikke sukker efter at en yngre fremtoning, så er det ikke ligefrem et ønske at se ældre ud end jeg er.

Mange mænd forstår heller ikke min passion for de dyre dråber i de små flasker, men værdsætter dog alligevel til en vis grænse at jeg gør det, så længe det ikke tager overhånd. Men det der er ekstremt for én, er normalt for en anden og blot fordi man skiller sig en smule ud fra mængden af alle de andre "narkomaner", er afhængigheden vel ikke værre end hvis jeg ikke kunne gå forbi bageren uden at købe en kage. Mange kvinder nyder jo at gøre noget ud af sig selv, dog på forskellige måder og at vi ikke har samme smag sætter vel blot kulør på verdens farvepalet.

At jeg har et udpræget indkøbs-gen er ingen hemmelighed, for som min dejlige datter engang sagde med stolthed i stemmen, efter at jeg havde modtaget en cow-parade-ko i gave, udstyret med alle accessories....: "men Mor, du er en ÆGTE shoppingko". Og ved I hvad? Jeg er ganske stolt af det, afhængig eller ej!

.....Og på falderebet, jo jeg var i Matas i dag!

Inspirationskilden