10.000 grunde...

Jeg er beæret! 10.000 besøg, har denne blog haft, det lille år den har eksisteret, hvilket jeg ikke havde forventet, da jeg gik fra at skrive i fælles forum, til at have min helt egen lille sandkasse at boltre mig i og hvor de eneste gældende regler, er mine regler. Tænk hvis jeg havde en krone for hvert besøg, så ville jeg være rigtig fornuftig og starte en seriøs pensionsopsparing....NOT, der ville lige være råd til en seriøs shoppingtur i København, men det andet så da godt ud på skrift?!

Jeg startede mine spæde blog-dage i et fælles forum, som nu er lukket, hvor min første blog blev gennemtævet og flået fra hinanden, af langt mere garvede bloggere, som mente at de lige skulle lette ben op af min brandhane, for at statuere et ejerskab af territoriet. Og i stedet for at skræmme mig, gav det mig blot endnu mere blod på tanden til at udforske dette medie og dermed også udfordre mig selv, til at se hvor meget man kan blotte sig og stadig bevare et privatliv. Det gav starts-skudet til bloggen her og jeg har naturligvis også søgt inspiration, i det utal af andre blogs, der findes derude i cyber, for det er jo nærmest noget alle gør i dag. Vi er en blogkultur og benytter diverse sider, fællesfora eller egne, til at dele vores evner, holdninger og tanker, så I live to wonder, er jo blot en lille fisk blandt i et kæmpe ocean. Sammenlignet med andre og ældre blogs, er mit besøgstal og antallet af faste læsere jo blot peanuts, men jeg synes nu alligevel at det er mange, især hvis vi igen vender tilbage til den med en-kronen!

Det gør mig endnu mere ydmyg og jeg vil sige tak til alle jer, der finder mine ord værd at læse, uanset hvilken agenda I er her med, for det aner jeg jo i reglen ikke. Jeg ved hvem enkelte af jer er og egentlig kunne man måske tro at jeg blot har en yderst ihærdig stalker, der står for de 9000 besøg, men siden her er heldigvis bygget så smart op at jeg kan følge, hvorledes bloggen følges og søges. Jeg kan se præcis hvilken blog, der tiltrækker sig mest opmærksomhed og hvilket søgeord, der er brugt for at stien førte herind i mit univers og derudfra danne min egen lille konklusion.

Der er de faste læsere, af mere eller mindre bekendte, venner og familie, som finder mit tankespin givende, forunderligt eller blot underholdende. Der findes dem, der har meldt sig ud af min verden (eks'er) eller som blot ikke har modet til at face mig med deres spørgsmål og som dog stadig er nysgerrige nok, til at google mit navn for at følge med i hvad jeg render og laver og se i hvilken støbeform, jeg er skabt. Og der er findes de ukendte, som googler et bestemt emne og derved snubler over denne side og til deres store skuffelse, må sande at mit overforbrug af metaforer, har ledt dem på afveje.

Uanset hvilken kategori man tilhører, er I alle mere end velkomne, for den snak om privatlivets fred, tog jeg med mig selv for længe siden. Min blog er åben og forbliver åben, for alle der skulle lyste at følge den, uanset deres motiv, og det samme gælder for kommentarerne. Jeg har valgt, at man kan forblive anonym i de mere eller mindre dybsindige kommentarer til mit ordgejl, for selvom jeg har valgt at blotte frontlapperne i min hjerne, behøver jeg ikke vide hvem I er, for at kunne finde inspiration i jeres ord. Mine blogs er jo netop også ofte afledt af andres ord, tanker og handlinger, hvori jeg spejler mig og det giver mig jo blot 10.000 grunde til at fortsætte, med at belemre og forhåbentlig også kick-starte lidt undren, bag jeres pandeskal!

I Wonder Why?