Nå, men i gang med dagens faste gøremål, hvilket i mit tilfælde er, at hælde den første kop kaffe ned, med tilhørende morgensmøg, så man lige akkurat er så vågen, at man kan finde badeværelset og træt nok til at ignorerer trolden i spejlet. Et grumt syn, den første times tid, men så begynder det også at hjælpe på det, takket være vand og sæbe, L'oyal, Max Factor og alle de andre. Og som de fleste andre morgener, glæder jeg mig til hvad dagen bringer, mens fuglene kvidrer og udstødningen brummer under mig, da der igen, igen er gået hul på skidtet.
Dagen starter okay og jeg er da også kun lige trådt ind af døren, før de første opgaver, står i kø med ordene "Find lige ud af det", hvilket jeg bestemt ikke klager over, for det er jo mit job. Men Jesus Christ, det er mandag! Der er ualmindeligt stille på kontoret og jeg er omgivet af rynkede pander, som er så opslugte af deres skærm, at de ikke engang formår at svare mig, når jeg stiller et spørgsmål ud i det tavse blikhus og den eneste respons jeg fornemmer, er mit eget ekko. Jeg kigger på mine skærme, for at se om det er mig der går glip af noget helt exceptionel, men de ser ud som de plejer og jeg begynder faktisk at føle stilheden en smule ubehagelig og undre mig, om de mon ser porno eller noget, siden de er i en anden verden?! Pjat, for selvfølgelig gør de ikke det. Men de er satme heller ikke særligt lydhøre, når de sidder der i deres glasbobbel og får rosinhud i pandeskallen, så jeg tænder radioen.
Musik kan næsten altid bringe mig i godt humør og det virker og jeg begynder, i ren provokation, at tale til manden i radioavisen, ikke at mine kære kollegaer opdager det. Næh, de er stadig helt væk i, hvad end de har gang i, hvilket jo ikke kommer mig ved, men i kraft af at jeg er kvinde og en nysgerrig en af slagsen, der gerne vil have en finger med i alt, bliver jeg helt lettet da den ene siger "Kom lige og se her". Jeg farer op, som sad jeg på en raket-rampe og netop havde fået nedtællingen til en tur til Mars. Og så var det bare noget ligegyldigt fnidder-fnadder-arbejdsrelateret info og lige så hurtigt jeg sprang op, ligeså hurtigt blev jeg bestemt henvist til min plads igen. Mundvigene dalede i takt med stemningen. Dertil fik jeg senere nogle oplysninger, som jeg havde håbet på var forkerte, men som blot gjorde, at jeg blev endnu mere irriteret og flygtig i mine tanker og ikke kunne samle fokus om det job, jeg ellers elsker at udføre, og da jeg så forsigtigt forsøgte at lette mit hovedbrud, blev jeg igen mødt af tavsheden og pandefolder, der ville få selv en bulldog til at ligne Cher. Så kan jeg lære det!
Gu kan jeg da ej, for pludselig trak solen, fuglesang og mennesker, der rent faktisk synede levende, blot mere og de kunne ikke se mine esd-sikrede skosåler, for bare gummiafbrænding. Tina gik, for første gang i umådelig lang tid, tidligt hjem, uden at have en dissideret plan for resten af dagen eller et ærinde, der ikke kunne udsættes. På vejen hjem, skruede jeg helt op for musikken og lod den sexede Bruno Mars runge ud, af de alt for billige højtalere og gud hvor jeg nød larmen og bassen, der pumpede igennem kroppen, som var jeg forsøgskanin, af en hjertestarter. Ikke at jeg har prøvet det?!
Og hvad skuer mit øje, da jeg kommer bumlende igennem lille Kjellerup, til de andre trafikkanter og fodgængeres store interesse, selvom jeg tror det var udstødningen?! En af de lokale små-bikse holdt ophørsudsalg og ingen lukkefest uden mig, så der skulle jeg da lige forbi (og så endda med penge i pungen), hvilket resulterede i, at min ellers så sparsomme garderobe, blev udbygget med et par nude-farvede sko og to bluser. Så bliver det bare ikke bedre, for er der noget der kan give mig et godt, dog momentært rush, er det at shoppe og at det i øvrigt var mega billigt, ja nærmest røverkøb, er kun endnu et plus på happy-skalaen. Jeg fik mit fix og har brugt resten af dagen, med en sjældent set energi, på at alt muligt andet, end de sædvanlige overspringshandlinger og kan derfor nu, med god samvittighed, skrive dagens blog og samle nye kræfter til at slå morgendagens "folder", så at sige!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar