My turn...

Jeg har efterhånden et par gange hørt, at jeg ikke er som mange andre! Nå ja, det har de sikkert ganske ret i at antage og det er som sådan, heller ikke en kasse, jeg har noget imod at blive puttet i, så længe den passer. Det er dog primært på mit job, jeg møder kommentarene og det er sjovt nok sjældent for mine kvalifikationer eller for min evne til at varetage det job, som jeg brænder for og lægger både sved og mange timer i og hvilket kunne sige noget om nogle af de mennesker, jeg arbejder med. Men hvor er det så lige, de mener jeg adskiller mig fra mængden?

Det er skam noget så saglig, som mit valg af tøj og så alligevel ikke, men det vender jeg tilbage til. Kommentarene lyder på, at jeg går udfordrende klædt og at jeg fordrejer hovederne på mine kære mandlige kollegaer, så de mister evnen til at tænke klart at træffe rationelle beslutninger og ikke får noget som helst fra hånden ?! Jeg kan da godt se, at hvis jeg er den eneste, der laver noget og at gulvet konstant er indsmurt i savl, vil det udgøre en kæmpe sikkerhedsrisiko og en dalende effektivitet og gudskelov er der ikke opsat spejle på kontoret, for så ville selv jeg være total hypnotiseret, af mit eget spejlbillede. Så fræk er jeg! (ironi kan være brugt, vurder selv)

Nu kunne jeg jo også bare gå i noget andet tøj, som f.eks. kansas-bukser og forvaskede t-shirts, for at tilfredsstille de (kvinder), der ikke tillægger mændene mange flere hjerneceller end på primatstadiet og mener de få der måtte være tilbage, er vandret syd for navlen?! Jeg kunne jo, som alle andre, være jævn og kedelig, iført meget dyrt mærketøj, af et navn ingen kender og som stadig ser ud, som noget der var til overs fra syningen af en luftballon. Bad taste er bare ikke lige mit mærke, sorry!

Mit tøj er ganske almindeligt og hverken festtøj eller på anden måde fancy og for at det ikke skal være løgn, har jeg enten arvet det eller købt det på udsalg, ja selv i bilka! Jeg går altid i jeans, hvilket de fleste andre også gør og jeg har altid en top på med ærmer i, så det kan ikke være det?! Jeg har verdens grimmeste sikkerhedssko, hold nu fast, med sorte blomster og jeg skal, så snart jeg bevæger mig udenfor kontoret, bære en neongul trafikvest, som alle andre! Er det sexet?

Nå ikke, men så må det jo være indholdet, der skiller sig ud fra mængden og her er der åbenbart også regler for, hvorledes jeg bør se ud og hvorledes min statur skal formes?! Gad vide om jeg ville få bedre omtale, hvis jeg valgte at tage elastikbæltet, over barmen i stedet og dermed opfinde verdens første push-down bh? Jeg er en fyldig pige og blot i den (u)heldige situation, at mit fyld sidder på røven, på barmen og mellem ørerne, hvilket åbenbart ikke smager særligt godt, når andre kvinders fyld, har valgt at forlade deres hjerne og placerer sig der, hvor der engang var antydningen af en talje.

Det er jo ikke mændenes hjerneceller, der vandrer sydpå, men jeres og det er jer kvinder, der ser noget seksuelt i, at jeg ikke vejer 45 kilo og ligner et anoreksi-offer eller ikke vejer 150 kg og ligner en badebold, man for længst skulle have holdt op med at puste i. Hvorfor skal jeg bøde for, at I ikke kan lide jeres spejlbillede og dermed er så usikre, at angreb bliver det bedste forsvar? Så vidt jeg ved, tændes de færreste mænd af trafikveste og blomstrede sko og det er jo heller ikke dem, der bliver ved med at fokuserer på det ydre, men de kvinder, der i bund og grund mangler selvværd og det er fandme et turn-off om noget. Hvis det i virkeligheden er så skrækkelig, det syn I møder i spejlet, inden I stempler ind om morgenen, hvorfor skulle jeg så nogensinde ønske, at ligne det samme??? Get real, get busy and get your head out of my pants!

Stand Still, Look Pretty...