Jeg spurgte:
"Kan man elske to m/k på same tid? Og her mener jeg kærlighed med sex og jeg har aldrig oplevet det, så det er lidt tricky... Nogen erfaringer?"
Ingen tvivl om at det faktum at kunne elske to på samme tid, strider imod vores samfunds uskrevne etiske og moralske regler og det er sikkert af samme grund vores vestlige verden, ser med rynkede øjenbryn, på kulturer der dyrker bigami og flerkoneri. Og når spørgsmålet besvares rent hypotetisk, vil det ofte også være med stort og rungende NEJ, alene fordi tanken frastøder os og ikke mindst, skræmmer vores illusion om den perfekte tosomhed. Det skal dog siges at jeg indtil nu, kun er stødt på enkelte kvinder, der svarede ja, mens at flere mænd kan nikke genkendende til det splittede hjerte, hvilket vi så kan tolke lidt på, med østrogene briller.
Jeg kunne jo påstå at mænd, er mere flygtige end kvinder, postulere at mænd gisler af oldtidens trang til at sprede deres sæd og gener, til flest muligt og at mænd ikke føler ligeså dybt, inderligt og intenst, som kvinder?! Men jeg tror nu ikke det stemmer overens med virkeligheden, selvom det ville være vand på mandehaderens mølle og kunne bekræfte mange kvinder i, deres i forvejen fordrejede forestilling om, at mænd er nogle svin. At mænd kan elske flere, alene fordi de kan opdele deres følelser i parforholdets dybe venskab og romancens berusende forelskelse og derfor kan give et hjertekammer til hver sin kvinde, med hver sin betydning?!
En kvinde skrev:
"Jo tror jeg godt...det er vel det dem der er utro oplever. Se bort fra dem der kun gør det for spænding/sex skyld. Jeg har selv været elskerinde for en i 8 måneder og han var meget splittet...vi havde jo hver især egenskaber han var faldet for. Og da jeg sagde stop ville han smide alt det væk han havde derhjemme...men det fik han så ikke lov til at mig."
Jeg har da oz selv været lidt splittet imellem det trygge derhjemme og en ude.
Måske kan kvinder ikke elske flere, fordi de smider alt overbords, når de hovedkulds forelsker sig, hvilket stemmer i tråd med talrige undersøgelser, der viser at kvinder oftere bliver skilt, når den næste mand er kørt i stilling?! Måske er det kvinderne, der er følelsesmæssigt begrænsede og måske er det, igen et fortidslevn, der sørger for at vi altid forbliver ved alfahannens side og kun strejfer, hvis han kan slåes af en potentiel stærkere modstander?! Vi evner jo fint at elske flere børn, på samme tid, selv børn vi ikke selv har båret og født, uden at måle det på nogen skala og uden at differentiere, så hvorfor opleves denne forskel så ved en mand?!
En anden kvinde skrev:
"Når jeg er forelsket så er min evne til delt opmærksomhed helt død! Jeg kan kun tænke på HAM og det er døgnet rundt - så jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg ville kunne få øjnene op for andre mænd når jeg har det sådan...
Men det at elske et andet mennesker er jo noget helt andet... det handler i høj grad om at få nogle behov opfyldt - og forskellige mennesker kan jo godt opfylde forskellige behov... og dermed være ligeværdige - bare i forskellige sammenhæng...
Jeg kan ikke se hvordan det rent praktisk skulle lade sig gøre, hvis man skal adskille forelskelsen fra det at elske - men i teorien så kan det vel lade sig gøre... "
Måske ligger svaret i den store ansvarsfølelse, mænd føler for deres "harem", som de nurser, plejer og forsøger at give tryghed, med deres medfødte beskyttertrang for det andet køn. Og måske oplever kvinder ikke så tit, den splittede følelse, da deres følelsesliv på dette punkt, er mere simpelt og mindre nuanceret, selvom vi gerne vil fremstå som det førende køn, på dette felt. Måske handler det om hvad modparterne besidder af værdier og kvaliteter, der sammensat opfylder den andens behov og sammensat pragmatisk fuldender billedet af den perfekte kærlighed.
Men igen, måske er det bare sådan og ikke noget man nødvendigvis skal forstå og begribe. Jeg tror faktisk sagtens man kan elske flere, uanset hvad køn man har, men jeg tror dog samtidig at det er en shitty situation at stå i, for hvad end vi vil være ved det eller ej, mand som kvinde, så er vi nu engang ikke herre over vores følelser. Der findes jo ingen målestok for kærlighed, hvor man med et snuptag kan veje følelserne og selvom man kan lave den famøse plus/minus-liste, så aner man jo reelt ikke hvad vægter tungest. Måske burde vi se med mildere briller på bigami, hvis vores natur strider imod vores egen påtagede moral, for måske er der flere eneste en'er til os alle og vores kærlighed er uendelig!? Om jeg selv kan være Serial Lover, er endnu uvist...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar