Hvad vejer jeg?

Her kunne man naturligvis straks tænke, at det ikke er noget man spørger om og da slet ikke skyder på, når man ved hvor touchy vi kvinder er lige med det emne, med faren for at højre arm bliver svunget med raketfart, omme fra ryggen. Jeg taler dog ikke om det tal der står på badevægten, hvilket jeg i øvrigt godt ved, ligger lige lavt nok, hvis altså jeg havde været 20 cm højere, og lige højt nok hvis jeg træder ned af stiletterne. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at jeg med mine små 163 cm, er lige lovlig velsignet med frodigheder (lyder pænere end fedtdepoter) med mine 70 kg og to liter mælk, som dog heldigvis ikke alle sidder på røven endnu.

Jeg taler om den vægtskål, som jeg altid har en evne at placere mig på, og som er den eneste vægt i verden, jeg ønsker skal bryde sammen under tyngden. Det er den slags vægt, hvor man faktisk ønsker at kunne balancere, men inderst inde håber at kunne ramme gulvet og som en anden katapult, sende modvægten en tur til månen, uden returbillet. Det handler om værdi!

Og skulle min værdi kunne måles i kilo, inspireret af den nye fedtafgift, var jeg da på den grønne gren, men sådan hænger verden vist ikke sammen. "Jamen, bare du elsker dig selv, Tina, så er alle andre ligegyldige!" ville mange sikker postulere, men det er jo noget vås. For selvfølgelig spejler jeg mit (selv)værd i andre også og især i den indflydelse jeg skulle have på dem og deres liv, og netop her finder jeg de største indre succeser!
Jeg elsker mig selv, fordi jeg evner at gøre noget for andre og fordi jeg ved, at selvom det ikke altid går til held, så har jeg gjort mit ypperste i den givne situation og muligvis sat et aftryk i deres verden.

Typisk kvindeting, vil mændene nok sige og her giver jeg jer ganske ret, for mænd er større egoister end kvinder! Og inden I nu flår, den ellers så velplacerede hånd op af bukselinningen, sprutter jeres pilsner ud over fjernbetjeningen og snubler over sofapuderne, så tag lige en chill-pill. For sådan er det bare og ved I hvad... Sådan skal det sikkert også være! I skal nemlig forblive det stærke, handlekraftige, styrende og målsatte køn, og lade os kvinder gøre det vi er gode til, nemlig afvente at far har tænkt færdig og fundet en løsning, mens vi gør vores bedste, for at blive hængende og holde vægtskålen i balance uden at tilte ud af koppen.

Jeg har brug for at andre skal agere min vægt og vise mig, om jeg skal ud og investere i blylodder eller om jeg kan tåle at smide et par sten fra hjertet, uden at vægtskålen får en større hældning, end da Estonia mistede sin bovport. Jeg har brug for at kunne se mig i spejlet og vide disse usynlige kilo, smyger sig om mine hofter og min talje, som et favntag og at Nupo ikke er det første løsningsforslag, der ligger på sinde. Jeg har brug for at bruge og blive brugt, for uden det, kan jeg slet ikke mærke og se min egen vægt!

"Hvad vrøvler kosten om?" Tja, muligvis at jeg for første gang i mit liv, ærgrer mig over ikke at eje en badevægt, for at se om jeg mon tager på, taber mig eller om nålen står stille?!

A Woman´s Worth...