fredag den 6. januar 2012

"Click-chick"

Din røv er godt nok......Øhm.....fyldig! Ak, de stakkels mænd står overfor valget om hudløs ærlighed eller skånsom indpakning, hver eneste gang de bliver stillet overfor den svære opgave at skulle kommentere en kvindes sidde-pude. Og jeg er sikker på at det kan give de fleste handyr sved på panden, samt se aftenens hyggestund fordampe, hvis de har en nær relation til kvinden, der stiller dette spørgsmål: "Ser min røv stor ud?", lige inden I træder ud af døren til frokost hos Faster Anna.

Mændene sidder sikkert alle og tænker, hvorfor spørger hun hvis hun reelt ikke vil høre min ærlige mening, men her skal jeg løfte sløret for, hvorfor vi spørger. Så læn dig frem imod skærmen, hiv kuglepennen op af lommen og vær klar med noteblokken, for her kommer de vise sten, til at kunne besvare dette spørgsmål uden at skuffe og sårer nogen, men bedst af alt, uden at lyve. Jeg tror dette ville virke på mig, selvom jeg bilder mig ind at have en rimelig realistisk målestok af egne fedtdepoter,  så mon ikke det også virker på mine medsøstre.

Vi, kvinderne, spørger ikke af usikkerhed og manglende selvværd, som er de fleste mænds umiddelbare dom, men mere fordi vi bare elsker komplimenter. Og ligesom mænds ego er tæt knyttet til en legemesdel, sidder en del af vores på bag-perronens svungne kurver, som i tidernes morgen var tegnet på frugtsommelighed. Og nu skal I jo ikke sidde og tro at mænd ikke også ynder, at svælge i komplimenter, for hvor tit bliver kvinder ikke spurgt om, hvordan hans "performance" er? Mandens store frygt er ikke at kunne tilfredsstille en kvindes behov, på den fysiske front, da det er der hans ego bunder og kvinders store frygt er ikke at kunne tilfredsstille mandens behov for at begære os. Måske derfor visse kvinder faker orgasme, i misforstået god tro, for at bevarer hans illusion om at han er den fødte Casanova i deres øjne.

Tænk dig engang hvis vi altid lod svarene falde råt for usødet, uden tanke på modtagelsen, hver eneste gang vi lader tankerne vælte ud af munden uden filter?! "Var det godt for dig, skat?", ville nok blive modtaget med behersket begejstring, hvis vi ærligt svarede, vi slet ikke nåede i nærheden af klimaks, inden det hele var ovre. Dette er jo ikke ensbetydende med det ikke er skønt og dejligt i det store samlede regnskab, men at det nogen gange handler om at give fremfor at få.

Og sådan skulle, I kære mænd, måske også betragte det famøse spørgsmål om vores bagparti. I det store hele er hendes røv møglækker, men de bukser gør den ikke lige så attraktiv, som den nederdel hun havde på forleden, som i naturligvis huskede at nævne den dag, ik'?! Komplimenter er nemlig for kvinder, som clickeren er for en (hun)hund og bekræfter os i hvad der virker og hvad der ikke gør, uanfægtet om vi er blonde som golden retrievere. Kvinderne kan også med positivt resultat, benytte samme metode, når vi gerne vil guide det modsatte køn, og initiere til en handling og "clicke" os til succes.

Vi har som den eneste skabning i dyreriget, fået et ordforråd og en hjerne, til at udtrykke vores tanker, ønsker og følelser og så er det da synd at vi åbenbart sjældent evner at bruge det konstruktivt og samstemmigt, til gavn for begge parter. Ordet er en gratis gave, vi kan sprede i en uendelighed, men som ikke kan trækkes tilbage, når det først er sagt og derfor bør bruges mangfoldigt og eftertænksomt.

Så kære mænd (nu kommer det), svaret er:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar