Kvinden min...

Jeg tror seriøst at mine ører er faldet af og min tunge har slanket sig, med et par hundrede gram, for sådan er det altid, når bedste veninden, Lene og jeg støder sammen, i dag i anledning af hendes søns fødselsdag. Munden står sjældent stille på os begge, men vi har fundet en fornuftig rotationsplan i at skiftes til at lytte og tale, samtidig med at der gives plads for vores yngel, at ytre sig om alt fra Hitler til Babes. Dette forhindrede os dog ikke i at vende en masse emner, nogle som jeg allerede har vendt i bloggen her og andre er helt nye, som altid diskuteres med lige dele seriøs eftertanke og latter fremkaldende bemærkninger. Vi taler om mænd, børn, opdragelse, kvinder, job, skønhed, gorgonzola, mænd igen og alt muligt andet der imellem, som kunne betragtes som et muligt tema for vores altid igangværende debat.

Selvom vi kommer vidt omkring, forlader jeg hende aldrig helt med mæthedsfornemmelsen, med mindre vi taler om indtagelse af mad, for der mangler aldrig noget, der er dog altid mere at sige. Lene byder indenfor med hjertet og lader mig og min datter føle os hjemme, stiller alle mine basale behov for intellektuel og faktisk føde, mens hun blot gør mig endnu mere nysgerrig, efter at høre mere om hendes tanker, liv og færden. Hun er en vis, sjov og ikke mindst smuk kvinde, inderst som yderst, med de helt rette værdier og hendes udstråling af selvsikkerhed er smittende, som var det en luftbåren ebola-virus.

Og det var sikkert derfor jeg forelskede mig i denne kvinde, fra første øjeblik vi mødtes, en dejlig solbeskinnet april-dag, i fælles venners lag, mens hun stod med røven velplaceret på kølerhjelmen af hendes fine Audi og med en kold håndbajer i hånden. Det kan sagtens sammenlignes med en hovedkulds forelskelse, hvor det slog gnister fra første færd og den kemiske sammensætning var helt rigtig, for selvom vi er vidt forskellige, er vi som to tandhjul der passer i hak.

Jeg var og er stadig, vildt betaget af denne kvinde, som indeholder så meget af værdi, at skulle hun vurderes, ville guldprisen styrtdykke yderligere, men som stadig bevarer jordforbindelsen og en hudløs ærlighed, som jeg til tider ville ønske jeg havde lidt mere af. Men som sagt, så smitter hun og jeg styrkes af hendes ord og tanker, og af det faktum at hun er der for mig, for good and bad. Hun er musen, bag flere af mine blogs, som er med til at farve dem i alle palettens nuancer, hun er min klokkeblomst, som med sit tryllestøv, får mig til at flyve og hun er min fornufts, Jesper Fårekylling, som hiver mig tilbage på landjorden, når jeg stiger for højt til vejrs.

Og inden I nu slår tankerne over i mine eventuelle lesbiske præferencer, kan jeg berolige jer med at min forelskelse er ren platonisk og af venskabelig karakter, men samtidig sige at jeg godt forstår hendes kærestes hengivenhed og kærlighed. Var jeg mand, hvilket jeg vist ikke tilnærmelsesvis er (men leg nu med tanken), så ville hun også være min drømmekvinde!

Du er kvinden min!