Det er med ydmyghed og glæde, at jeg kan konstatere, at min blog nu har rundet de 6000 besøgende på de 9 måneder den har eksisteret. Og selvom jeg sikkert kan halvere dette tal, med alle dem der trykker forkert eller regner med et link til "Alice in wonderland", så er jeg alligevel lidt stolt over at der stadig er nogen der finder mine tanker værd at læse.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvem det egentlig er der sidder derude bag skærmene og får indsigt i mit liv på godt og ondt, og hvad pokker jeg egentlig gør for at fortjene nogle minutter af jeres sparsomme fritimer?! Nogen af jer kender jeg, som dem, der satte det hele i gang for 1½ år siden, da jeg første gang stiftede bekendtskab med blog-universet andet steds på nettet og som ledte mig vejen, med jeres sjove, underholdende, tankevækkende, alvorlige og til tider også ligegyldige kommentarer. Blot det faktum at I stadig holder ved og kigger forbi ved lejlighed, siger mig at jeg til tider rammer den nerve, der gør bloggen levnede og vital. For jer er det sikkert ingen overraskelse længere, hvor mange ord der brænder i mit bryst, tumler bag min pande og at jeg finder ro i denne verden, og I vil ikke kunne forestille jer mig holde kæft ret længe af gangen. Men det hænder dog til tider, at selv jeg løber tør for talestrøm, men dette sker oftest når andre har sat følelser og tanker i gang, som udvikler sig til bogstaver, ord og sætninger her og i skriveprocessen sætter tingene i rette perspektiv for mig.
Der er også dem af mine nærmeste, som efterhånden er så vant til mit tankespin in real life, at sensationen over denne online dagbog for længst er overgået til normen og blot anses som en følgeton af virkelighedens verden. Og så er der jer,der er ny ankomne i mit wonderland og pludselig oplever en anden side af den Tina, I allerede kender og måske undres, begejstres, skuffes eller endda græmmes..... Særligt jer, vil jeg gerne takke for besøgene og for at finde mine tanker læsværdige, uanset opfattelsen.
Det kan til tider være med en smule ærefrygt, jeg må sande at personer jeg selv finder inspirerende, intelligente og har en afsindig stor respekt for, kan finde eftertanke i mine små-skriblerier herinde. Selv denne aftens blog er udsprunget af kommentarer til I live to wonder, fra én der indtrådte på disse sider med et blankt papir og oplevede noget, der kunne fylde linierne og fandt noget af værdi. Jeg vælger naturligvis selv hvad jeg ønsker at vise, men jeg er ikke specielt blufærdig med mine tanker, hverken her eller i verden udenfor, så længe jeg kan stå inde for mine ord, men jeg er en helt almindelig pige og alene det gør mig beæret. Det kan føles lidt som at afklæde sig foran vinduet, uden at vide hvem der kigger på derude i mørket, blot knap så krænkende for nogen af parterne og alligevel pirrer det (bare rolig, der kommer IKKE nøgenbilleder nu). Gør min trang, til at offentliggøre Tinas verden, mig til narcissist? Uden tvivl og jeg ville lyve hvis jeg sagde at interessen ikke tændte noget i mig og gør mig endnu mere nysgerrig for at hive tankerne ud og med herind.
Jeg bliver af ren og skær nysgerrighed, nødt til at spørge jer, faste, sporatiske, som nye læsere, hvad der gør min side et besøg værd? Jeg har naturligvis lavet denne blog med det formål at blive læst og meget gerne kommenteret, selvom jeg måske ikke altid stiller de store spørgsmål, så har jeg også behov for at vide hvilke emner der fanger jer og hvilke jeg burde undlade. Jeg søger hele tiden at udvikle mig selv og min blog, til at kunne give jer et indblik i mine tanker og meninger, uden at blotte mig selv eller andre i cyber, og selvom ros er en dejlig ting, åbner jeg her for forslag, kritik og indspark til fremtidige tanker og kommende blogs.
Men jeg er også nysgerrig efter at vide hvad I er for mennesker og hvad der regerer i hovedet på jer, når i surfer igennem strømmen af blogs og gør holdt her på siden min. Er i selv bloggere, skribenter, skriver dagbog eller har en anden kreativ udtryksform? Hvad tricker jeres tankespin? Du kender mig, men hvem er du egentlig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar