Og når vi nu står der, nytårsnat, i vores glamourkjole og med glimmer og palietter i hele smasken (sådan så jeg dog ikke ud i år, utroligt nok) med forhåbningerne om at det nye år, vil gøre os rige, unge, smukke, elskeværdige og populære, sætter vi vores lid til nytårsforsætter, som blot fordi de er sagt denne nat, skulle have større chance for at lykkes?! Men hvem er det lige (udover os selv, selvfølgelig), vi forsøger at narre? Siden hvornår er ting begyndt at ske helt af sig selv, hvis vi ser bort for tyngdekraftens påvirkning på mit brystparti og på de furer jeg er begyndt at se på min pande?
Jeg er faktisk stor tilhænger af ideen om at have et mål, lille som stort, for jeg er af den holdning, at uden mål, udvikler vi os ikke. Men der skal handling bag, for at målet kan nåes eller komme indenfor rækkevidde. Det er ikke ret mange ting, der ændrer sig blot ved at beslutningen er truffet, uden der kommer noget håndgribeligt bag ordene. Og her kommer det sjove.... for ligeså meget vi kunne have lyst, så tør vi jo ikke altid, når det kommer til stykket. Vi vil så gerne en hel masse, som vi har en idé om, vil bidrage positivt til vores liv, men tanken om at det rent faktisk kunne gå i opfyldelse, skræmmer os og så er det jo også langt lettere at læne sig tilbage og vente på at appelsinen falder i netop din turban.
"Walk the talk"
Nå, men til trods for at jeg ikke tror på disse nytårsforsætter, så har jeg dog tænkt lidt over ét her i julen og nu kunne det måske være nærliggende at tro at jeg lige vil smide 5 kilo eller trappe lidt ned på smøgerne, hvilket er klassikerne i januar. Bevares jeg kunne måske trænge til begge dele, men det er dog alligevel ikke her jeg vælger at sætte ind. Jeg vil blive bedre til at sige til og ikke mindst fra og nu tænker du måske overfor hvem....?? Ja, der er rent faktisk ingen undtagelser, så det gælder alle.... ALLE!
Jeg vil være bedre til at udfordre og lade mig udfordre på mine holdninger, både privat og i embeds medfør og ikke stå så hårdt på min opfattelse af verden, hvis horisont kun kan blive større af det og give endnu flere strenge at spille på. Jeg vil lære og snuse til mig af viden og oplevelser, hvilket jeg øjner en mulighed for nu og jeg vil først og fremmest turde.
Og jeg vil blive bedre til at sige fra, når mine livsværdier udfordres og ligefrem overskrides. Jeg skal holde op med at ville rumme alt og alle, blot fordi jeg mener jeg kan og jeg skal. Jeg skal ikke længere træde til, hver gang der smides et afgnavet ben og det viser sig blot at være netop det.... Der skal sgu kød på! Jeg vil begynde at tro på mine drømme, ikke som noget jeg engang laaaaangt ud i fremtiden sikkert vil opleve, blot ved held og tålmodighed, men rent faktisk arbejde mig hen imod dem og hage mig op af den bjergside, for at nå toppen.
Life's journey is not to arrive at the grave safely in a well preserve body, but rather to skid in sideways, totally worn out, shouting "Holy Shit....What a ride!"
"Hvad så når du har nået toppen, lille Tina?" vil nogen nok tænke. Det ved jeg faktisk ikke og jeg aner heller ikke om jeg nogensinde når så langt, men jeg vil fanden brølme gøre forsøget og nyde turens oplevelser.
De første spæde skridt, har jeg taget og jeg gjorde det ikke engang alene, men blev ført og måske endda manipuleret til det, men sådan er det også nogle gange. Vi skal have et spark eller et kærligt vink med en allerhelvedes stor vognstang lige i solar plexus, så vi mister både pust og al energi, for at kunne få den igen. Så jeg koger suppe på de sparsomme ben, for sidste gang, smider skåneærmerne i ringen og vil aflive "Madmor på 2. violin".... Det er mit nytårsforsæt.....Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar