lørdag den 21. januar 2012

Sne på skærmen!

Sidder her og nyder synet af sneen falde udenfor mit vindue, mens jeg selvtilfreds kan kigge på et nærmest nypoleret hjem, for selvom jeg ikke normalt kan betegnes som morgenmenneske, stod jeg op klokken 07:00! Hvad sker der lige for det? Og så på en lørdag, hvor man burde nyde morgenen i sengen, under den tunge dyne og glimtvis kigge ud på de smukke fnug, der daler ned, mens morgenkaffen brygger og den bette sætter i højlydt latter, over det tossede morgen-tv, børn ser nu til dags.

Da jeg var barn var der ikke noget der hed morgen-tv, med undtagelse af julen, hvor de samme udsendelser blev gengivet år efter år og Jørgen Clevin viste hvorledes vi kunne fordrive ventetiden, med saks og papir. Gad vide hvad min datter ville synes om den type tv, som var klinisk renset for ukvemsord og eder og hvor de voksne studieværter, ikke var unge mennesker i kontakt med deres indre legebarn, men virkelige voksne.... Ja, de var vel nærmest gamle, i forhold til i dag?!

Måske er det blot mig, der er blevet gammel, når jeg ikke rigtigt kan fatte nutidens tv og her taler vi også de mange reality programmer, som myldrer frem og hvor morskaben skal bestå i at se andre mennesker dumme sig på åben skærm. Vi vælter os i X-faktor, De unge mødre, Paradise Hotel, Single-liv, Forsvundne Danskere og hvad de ellers hedder, og kan til vores store nydelse og underholdning se helt almindelige danskere vise fremvise deres bedste og ikke mindst værste sider, i bedste sendetid.

Kors, hvor er det godt at kunne klappe sig lidt på ryggen, mens man postulerer, at så dum er man i det mindste ikke selv, når Blackman's ord, verbalt pisker naive småpigers drømme om kendisstatus og siger alt det vi ikke selv tør. Vores egne børn synger jo som en drøm, ik? Når vi små-sadistisk, sidder og venter på at nogen skal knalde for åben skærm, til evigt eftermæle som hende der skreg, men stadig bedyrer at porno er noget snask og for dem der efter midnat sidder med hornbriller, slikhår og klister på tastaturet. Sådan er vi jo ikke selv, vel? Eller når en stakkel, ikke kan finde sin biologiske mor og lader et tv-hold jagte verdens afkroge rundt, for at finde en kvinde, siddende i et blikskur, mens hun laver dagens middag af vand og mel og de omfavner hinanden. Vi elsker at blive rørt og lader med glæde en tårer trille, i ren empati, uden vi skænker det en tanke, at nogen oplever uønsket indgriben i deres liv, i vores underholdnings navn. Vi ville jo selv elske at en fremmed troppede op ved vores dør og fortalte at arven efter moster Anna, skal deles, ik?

Reality-tv er egentlig en helt forkert kategorisering, da der intet realistisk er ved et setup, som guider de medvirkende til dumhedernes dør, og der i bedste Jørgen Clevin-stil, klippes og klistres for at behage beskuerens sult efter at føle os lidt bedre, heldigere, klogere og lykkeligere. Det burde hedde manipulations-porno, for vi har åbenbart svært ved at gennemskue, at den eneste grund til at de sender det bras, er fordi vi sidder uge efter uge, dag efter dag og lader os indbilde vi lever det perfekte liv. Livet leves ikke igennem et tv, hvor det eneste aktive vi foretager os er at zappe rundt, sippe lidt lidt den dampende kaffe og rokere lidt når venstre balle begynder at sove.

Et tv- program om mig og mit liv, ville sikkert ikke øge seertallet, men rettere blive en slags dogme dokumentar, der kunne vinde en af de priser, der altid hedder noget fancy, men som reelt er programmer ingen gider at se. Nej, så hellere sidde og nyde den ægte varer, nemlig det reality-tv der foregår uden for mit vindue, med dalende tavse snefnug, som underholder mig og hvor tilfredsheden med mit liv, ikke er spejlet i andre eller andet end et tilfrosset vandprisme. Se, det er godt og smukt tv!

5 kommentarer:

  1. Moderne tv er i korte ord blevet til "freak-of-the-week"-tv... Det kan være Morten og Peter eller andre "klædeligt handikappede", der på en nuttet måde kæler for vores normalitetsfølelse, eller det kan være reality-tv, der på en knap så nuttet måde gør det samme... Det er ikke intelligent, men det appellerer til følelserne og skaber en fornemmelse af sammenhold og enshed for tv-Danmark (og andre lande)... Det kan også være en politiker, der bliver hængt ud eller afsløret i "urent trav" eller hvad som helst...

    SvarSlet
  2. Tv er for længst holdt op med at tale til fornuften, men taler i dag kun til følelserne, især de stærke følelser... Kærlighed, had, rørthed, harme osv., fordi mediefolkene ved, det er det, der holder folk ved skærmen og skaber identitet og fællesskab... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. vi har altid moret os over at se andre snuble og slå sig, så længe det ikke var alvorligt. Lidt som skjult kamera! Nutidens reality tv er på samme måde, men hvor folk vitterlig kommer til skade, fysisk som psykisk og man kan jo sige at folk blot skal undlade at melde sig så.... men hvorfor ser vi det? Det er Se&Hør-tv....skidt med om det er sandt, bare det virker!

      Slet
  3. Når man ser på nutidens tv kan man godt forstå det sprog der har udviklet sig. For 10 år siden var det banlyst at banne så meget men det er blevet en del af det danske sprog. Når vi skal have underholdning skal det helst være tv uden egentlig indholdt og som i min verden er intet sigende. At man laver et børneprogram om at gætte en lort og med tumper som gang på gang dumemr sig hvad lære børnene af det. Det er et mærkeligt samfund men som vi desværre selv har været med til at skabe. Jeg undres bare engang imellem. Så kan kun være enig med dig.

    SvarSlet
  4. Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min elsker i gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min mand at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. De børn, der plejede at altid have været omkring deres far, ser nu byg. Han begyndte at have affærer med andre kvinder uden for ikke at overveje, hvordan børnene eller jeg vil have det.

    Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig og børnene, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

    Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han bad specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede Oliver til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt som en stor familie igen. hvad et vidunderligt mirakel doktor Zuzu gjorde for mig og min familie. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

    Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hastende hjælp af enhver art, skal du kontakte doktor Zuzu nu via hans e-mail: doctorzuzutemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818 og også kontakte doktor Zuzu på Viber via +2347013499818

    SvarSlet